190 NORDLANDS AMT. . Der synes her at have fundet sted en sænkning ved denne del af kysten, efterat gytjen og torven var dannet, og saa lagde strandvolden sig over dem; derpaa steg landet, som strandvoldene viser. Der fandtes ikke spor efter furu, saa furuen manglede maaske dengang ligesom nu i de nærmeste omgivelser. Der er rester af birk, og alle de øvrige planter tilhører birkeZonen. Stîg1Ii11g af landet i historisk tid. Det er en almindelig udbredt mening blandt folk paa kysten, at det faste land stiger, eller, som det ogsaa udtrykkes, at havet synker. Det er imid- lertid ingenlunde sikkert paavist, at en saadan stigning har fundet sted i historisk tid, og det tør nok hænde, at de talrige forekomster af sjøskjæl over havets niveau har vist folk, at landet har steget, og at de saa har draget den slutning, at landet ogsaa stiger nu. Keilhau, der i 1836 foretog en reise for specielt at undersøge denne sag, ytrer, at han ikke fandt nogen kjendsgjerning til be- styrkelse af den mening, at landet i Nordland og Finmarken har steget i vor tid eller i de sidste aarhundreder-. Leopold von BuCh bemærker, at hvis landet steg saaledes som antaget, saa vilde den flade del af Lurø og sandsynligvis ogsaa Tjøtta og Sørherø i det lOde aarhundrede for størstedelen have været bedækket af havet. Det vil sige paa Harald Haarfagres og hans sønners tid. Men det ved vi vist, at saa ikke var tilfældet. Iagttagelsen af mindre forandringer i landets beliggenhed i forhold til havet er vanskelig at anstille i Nordland, fordi for- skjellen mellem flod og fjære her er saa stor. Vargas Bedemar, som reiste her i 181O--14, bemærker, at Hestsundet, et smalt sund mellem Tjøtta og 0ffersøen, var endnu for kort tid siden farbart selv for større fartøier, nu derimod kan kun smaa baade komme igjennem, og det maa endda være i flod. Fra Lurø skriver Bedemar: v Ikke langt fra vaaningshusene paa Lurø forekommer et be- tydeligt lag af muslingskaller; i en haug i nærheden blev der gravet ud et toarmet anker samt spigre og andre rester af et skib. Ligeledes fandt man mange gravsteder, og i et af disse resterne af en hjerneskalle. Den tid, da man seilede her, og da Lurøs fjelde kun var høie klipper, ligger maaske ikke saa langt tilbage fra vor tid. At landet ved Lurø har steget engang, er sikkert nok, men de beviser, som Bedemar anfører for en stigning i historisk tid eller i en tid, da der boede folk her, er ikke holdbare. Da her er gravhauge, har jo landet ligget over havet, da haugene blev kastet op, og forekomsten af levninger af skibe paa et saadant sted viser snarere, at de havde den skik at begrave folk i skibe, end at landet har steg-et. “
