g GEo1.oG1. 189 I Bindalen i terrasser i høider fra 10-25 m. o. h. er fundet skjæl, som vidner om et klima noget varmere end nutidens. Der er her skjæl, som nu ikke lever saa langt nord som i Nord- land, og de skjæl, som her findes af sydligere former, er større end de nu her levende, og de forekommer i større mængder. I mange af de 1aveste terrasser ude ved havet er der skjæl, som ikke er forskjellige fra dem, som nu lever ved kysten. Klimaet synes efter dette at have undergaaet en forandring, først fra ishavsskjællets kolde tid til et klima, som blev mildere og tilsidst endog mildere end det nuværende, hvorefter det blev som vort nuværende. Brislingen findes fossil i Bindalen, men naar nutildags ikke saa høit mod nord. Det bør bemærkes, at stigningen af landet til sine tider eller paa sine steder kan have været afbrudt af sænkninger. Som bevis er af J. Holmboe anført strandvolden ved Ramsaa paa Andøen liggende over gamle myrer. Langs Andøens kyst ligger lange rækker af strandvolde, op- kastede af havet og bestaaende af sand og rullet fjæregrus; saaledes paa østsiden paa den 16-18 km. lange strækning fra Dverberg kirke til Breivik; bag strandvoldene ligger betydelige myrstrækninger, maaske de største i landet, og flere smaa lagune- sjøer. Ved Ramsaa skjærer et par smaaelve gjennem strandvol- dene, der her er 5O--1O0 m. brede og naar en høide af 9-10 m. o. h. De bestaar af lagdelt havsand. I overfladen har vinden blæst sanden, saa det ser ud som flyvesandsklitter. At det virkelig er strandvolde, kan sees tydelig deraf, at de følger i sit løb nøie havstrandens retning, ogsaa hvor denne danner bugter og nes. De bestaar af vekslende, vandrette lag af finere og grovere materiale og indeholder strandrullede stenblokke, kul- stykker, pimpstene og saltvandsskjæl. Paa udsiden af strand- volden er der lange, gamle strandlinjer. Ved Ramsaaelven er der følgende lag i den største strandvold: I bunden seigt, blaat havler; derover fin, lagdelt havsand med store mængder af strandrullet sten. I dette lag ligger rester af planter, som vokser i havbugter: myrhat, hestehale og krækling. Derover O.2-0.25 m. lagdelt gytje med rester af planter som snelde, vandaks star, myrhat, en portuIakart, myrviol, hestehale, tusenblad, krækling, bukkeblad samt alger. Derover følger 0.3-- 0.4 m. mørk, lagdelt torv med star, dvergbirk, myrhat, bukke- blad og alger. Derover ligger strandvolden, som paa dette sted er 4-6 m. mægtig, med talrige havskjæl. Paa dette sted er strandvoldens høide over havet ca. 9 m., og gytjelaget ligger 2.5 m. over havfladen. De lag af gytje og torv, som dækkes af strandvolden, an- tages afleirede i ferskt vand, da de indeholder ferskvandsplanter.
