166 NoR1)1“ANI)S AMT. Saltenfjordei1 er der mægtig marmor, saaledes paa fjordens nord- og østside ved Knuvik, Deivset, Nedrevatn, Kvænflauget, Setsaa og ind imod bunden af fjorden og paa flere steder i Saltdalen. Paa Skjerstadfjordens vestside staar ogsaa marmor udenfor Rognan og længere ud ved Kvan“dal. “ I Salten forekommer ligesom i Ranen paa flere steder leier af jernmalm. Malmen er jernglands i form af jernglimmer med en del magnetjernsten. Malmen optræder inden glimmerskifer- marmor-formationen og nær marmor, dels med marmor over og under, dels med skifer paa den ene eller begge sider. Især om- kring gaarden Næverhaugen i nord for Valnesfjorden og nord for denne gaard er de største og talrigste forekomster. “ Et af Nordlands største marmorfelter, Fauskeidefs marmm:fblt, strækker sig helt fra Klungset ved Skjerstadfjorden i syd til Djupvik og Hammerfald ved Sørfoldenfjord i nord. Det er om- kring 14 km. langt. . Et fladt eid, Fauskeidef, strækker sig fra Fauske til Sørfo1den og her ligger Fauskemyren, som er op til 3 km. bred og ligger 3O til “40 m. o. h;; af myren stikker hist og her op kalksten. Vest for denne store myr ligger marmorfeltet, oftest som en ryg. Lagrækken her har kanske en mægtighed tilsammen paa 3000 m., hvoraf omkring 2000 m. er uren, krystallinsk kalksten og kalk- spatmarmor, dels dolomitmarmor. Konglomeratlag optræder i Fauske-feltet over og under det lange marmordrag, saaledes paa Øine-9halvøen, ved KIungset, i nærheden af Løvgaflen og endelig oppe i aasen vest for marmordraget. “ Fra Finneidet i Fauske fører Vasbygdens dalføre -op mod Langvatn, over hvilket Sulitelmas Værks gruber ligger. Ved N edrevatn og Øvrevatn „er de skifrige, tildels omdannede bergarter ledsagede af kalksten og marmor, der langs Øvrevatn kan sees i striber i de bratte sider. Ogsaa gneis og hornblendeskifer op- træder, saaledes i Middagsfleld ved Skjønstaa. Ved Lai1gvatn og opover mod Sulitelma optræder en lagrække, som’ ansees for yngre end glimmerskifer-marmor-formationen, og som er benævnt Sulitelma-skifer. Lagrækken her er efter pro- fessor H. Sjøgreen- Sulitelma-skifer, derover en række af bergarter, som er betegnet somågrønstenZonen, derover atter skifer, hvilken skifer atter er overleiet af granit, efter hvilken atter følger skifer. Over Langvatn, paa nordsiden saavel som paa sydsiden af vandet, ligger en række af forekomster af kobberholdig svovlkis, ogsaa kobberkis, som senere omtalt. De høieste toppe i Snlitelma, hvis øverste top naar op til l914 m., bestaar af gabbro, medens de saakaldte Sulitelma-skifere forekommer i lavere niveauer. Det er før omtalt, at glimmerskifer-marmor-formationen op-
