GEOLOGI. I 65 i stenen, som i kvernstenene fra Selbu ved Trondhjem. Lagene her falder alle mod sydøst, og saaledes er det ogsaa i Kunna; det kan sees her paa afstand, og derfor synes lagene at ligge vandret, seet fra havet under forbjerget; thi her gaar skikt- hovederne ud. Denne Overensstemmelse og ogsaa det ydre ud- seende lader formode, at Kunna ogsaa bestaar af glimmerskifer og ikke af gneis, og hvis det var saa, saa vilde vi have vundet endnu et middel til at komme paa det rene med, hvilke af de foranliggende øer tilhører den yngre gneis, og hvilke den ældre. Thi da havde vi paany fundet en plads for den større og selv- stændige glimmerskiferformation mellem de to gneisformationer. Lagene fra Kunna og nordøstlig i Gildeskaal strækker sig langs klippevæggene som mægtige mørkere og lysere baand, alt optræder med uhyre former, og lagene i lignende kjæmpemæssig maalestok; thi disse baand kan vel være 4O til 60 fod mægtige.» Leopold von Buch taler saaledes her allerede i 1807 om en ældre og en yngre gneis. & I Gildeskaal forekommer marmor paa en længere strækning fra foden af Sandhornet og Arnøerne i nord, forbi Gildeskaal kirke og Indyr til Jelstad og Valle i syd. I kalksten eller ma-rmordrag i Gildeskaal er urene kalkstene forherskende; af og til er der ogsaa vakker marmor, saaledes en lysegraa, undertiden næsten hvid kalkspatmarmor ved Indyr, Jelstad og Valle. Paa Søndre Arne er der en hvid, finkornet dolomitmarmor. Den største del af Gildeskaal og Bei-eren herreder bestaar efter det geologiske kart af bergarter hørende til glimmerskifer- marmor-formationen, og de mange elve, som gaar under jorden i Beieren viser, at marmor eller kalksten har stor udbredelse i dette herred. Fuglø bestaar efter kartet af granit. 1S’kjerstad)fforden og Saltdalen med omgivelser. Den aller største del af Skjerstadfjordens omgivelser er bygget af bergarter til- hørende glimmerskifer-marmor-formationen; det er en del af det umaadelige felt, som strækker sig fra Ranen paa østsiden af Svart- isen over Beieren og Saltdalen, dog hyppig afbrudt af granit og gneis. Mange af de høie tinder i denne egn er sikkerligen bygget af granit eller andre ikke lagdelte bergarter, eller gneis, hvad der ikke er nærmere undersøgt. Det geologiske kart angiver gneis og kvartsskifer ved Børvatn; gneisen er dels rød, dels graa. Talrige granitgange sværmer om paa øerne ved Saltstrømmen. Ved Bodø er glimmerskifer-formationen udbredt, og der er kalksten ved Hopcm, den bugt, der øst for Bodø gaar mod nord- øst fra Saltenfjorden. Længer øst ved llØønesflord og nordover til Sjunkjjord følger et granitland med gneis. Marmoren ved Fau“9ke er, som senere omtalt, af forskjellig farve og forskjellig beskaffenhed. Paa mange andre steder ved -c
