160 NoR1)1.AN1)s .-mr. Glimmerskifer-marmor-gruppen optræder paa Melø, Grøno, 0mnesø og fortsætter i et baand over halvøen mellem Skars- fjord og Tjongsfjorden. Pegmatitgange optræder paa Me1ø med temmelig store, sorte turmalink1-ystaller. Vej“senþorden og I-Iam“elddalen med omgivel“ser. Glimmerskifer- marmorlagene er udbredt over den største del af Vefsen og Hatfjelddalen. I den vestlige del af Vej’sen(lalen og de mod syd gaaende dale Eiteraadal, I-Iolmva“s-sdal og Sve)mingdalen, ligesom ogsaa i Fipling(lal(-n langs Børgefjeldets vestside har lagene nord- ligt strøg, oftest stei1t mod øst eller vest Paa strækningen over mod Røssvatn er strøget omtrent mod nordøst, og lagene er ogsaa her stærkt foldede. Fra Bør-gejjeldets østside indtil den svenske grændse ligger lagene uregelmæssig, ofte i folder. Graniten op- træder sydøstlig i herredet i Susen-Ueld. Glimmerskifer og mar- mor, dels ogsaa kvartsskifere, hor11ble11deskifer og lysegrøn, talk- ho1dig skifer optræder. Opunder Børgefjeldets sydøstre afheld over den krystallinske kalk er en haard skifer, som benyttes af bønderne som brynesten, og derfor kaldes den l1einberg. Glind- sende skifere og sorte skifere med sort streg, mest grafitskifer. er udbredt. Skiferne forekomer med forskjellige farver, graalige, blaalige og grønlige. Betydelige drag af grafitskifer findes ogsaa i nord for Favnvatn, et vand øst for Røssvatn, ligesaa paa nord- siden af KruWel(l og ved Krutvatn; ogsaa nord for Tustervatn nær ved Tuva gaard. Sydlig i HaUjelddalen, ved Gruplandshaugen i Susendalen, er marmoren mægtig; det er dels vakker, hvid kalkspatmarmor og dels mægtig dolomitmarmor. I omegnen af Hatfjelddalen kirke og ved landeveien fra Hatfjelddalen til Svenningaasen er flere steder, som ved Grytesel-ven til Storvatn, mægtige kalkstenlag. I Over 15 km.s længde, fra Nordre Ifi())“[-9k(l)’mO over Fellingj’ors og Gram ki-rke, i bunden af Svenningdalens dalføre, kan følges samme marmorlag efter strøget, som er nord-syd; derpaa gaar dalen gjennem et mindre gi-anitfjeld frem til Laksjors, hvorfra der i 25-27 km.s længde, langsefter landeveien helt frem til Mosjøen eller Dolstadaasen, kan følges efter strøget et mægtigt marmor- eller kalkstenlag, der forløber næsten snorlige og i den nordre del, nær Mosjøen, i bne. Paa strækningen mellem Dolstadaasen med Halsøen og Fustvatn er glimmerskifer-marmor-afdelingen over- skaaret af Mosjøens gabbro og granit; ved den nordre del af Fustvatn ligger et mægtigt 1narmorlag, som kan følges efter strøget, nord-syd, i omkring 8 km.s længde, frem til Ømervafn. Fra dette vand og til Luktvatn i Sørranen er 7-8 km., og mai-ken er stærkt tildækket; men glimmerskifer-marmor-gruppen vedvarer. Ved Luktvatn begynder paany den mægtige marmoretage, som
