GEOLOG1. 159 det høitliggende land. Paa fastlandet paa sydsiden af Ranen, paa Hugla, paa Løkta og paa Dønna optræder en vakker porfyr- granit med nøddestore krystaller af lyserød til graalighvid feld- spat. Denne granit kan betegnes som en hornblendegranit. Der optræder ogsaa i denne egn en lysere form af graniten. Paa Handnesøeu er der to smaa felter af klæbersten. I en serpentinkuppe her paa nordsiden af Stokkavatn optræder der klæbersten med ren talk og krysotil, denne sidste tildels omdannet til asbest. I øgruppen Selmer i Lurø er der et mindre gabbrofelt. .Skiferne og kalkstenen er her forandrede ved grændsen. Kalkstenen fører augit og glimmer, og enkelte mineraler staar frem i knuder i dagen. Paa kyststrækningen fra Lurø til Kum1a er paa øerne 80m paa J“astlandet over store dele angivet grundfjeld med granitfelter paa det geologiske kart. De raadende bergarter er gneis, dels rød, dels graa, glimmerskifer, kvartsskifer, kvartsit og hornblende- skifer. Det turde dog være tvilsomt, om ikke meget af dette er yngre gneis. Enkeltvis optræder lag af krystallinsk kalk, som imidlertid bar liden mægtighed og udbredelse og kan sammen- 1ignes med glimmerskifer-marmor-formationens mægtige kalkdrag. .Rødøløven bestaar delvis af serpentin, der i gunstig belysning tegner sig skarpt med sin røde farve mod det øvrige fjeld. To serpentinfelter her sees nær hverandre paa løvens ryg, medens hovedet har en anden lysere bergart. TrG3R6R, Lovunden, Lurø, Hesfmanden bestaar alle dels af gneisagtige skifere ofte i lag, dels af graniti bænk, dels af gi-anit uden tydelig bænkning. Leopold von Bu(:h skriver om Lurø: Her er kun gneis og ikke spor af glimmerskifer eller kalksten. 0pover hele fjeldet straaler feldspaten en imøde; den skju1er sig ikke i skifer, som saa ofte paa disse øer. Saa vi kun stykker og smaa b1okke som de, der kan bruges til byggesten, kunde vi tro, det var granit. -Men blandingen er saa ubestemt og for mangfo1dig, og allerede i klippestykkerne, som er faldt ned og ligger rundt om- kring paa marken, sees tydelig skifrig gneis med skjællet glimmer, som ligger i striber. Dog kan man neppe finde en mere grov- kornig feldspat end her paa toppen af fjeldet og paa den halve høide; der er ikke sjelden stykker en fod lange og derover i enkelte krystaller; den er pragtfuld kjødrød, sjeldnere hvid, men finkornet forekommer ikke feldspat iblandet; kvartsen optræder ogsaa ofte i denne kjæmpeform, men ikke glimmeren; thi fore- kommer den, saa er det ikke i store blade, meni smaa, sorte skjæl over hverandre. Længere nede ved fjeldets fod er kornet i stenen mindre paafaldende og ikke saa stort; men desto mere mangfoldig i de fremmede ib1andede mineraler, der her næsten optræder som væsentlige besta11ddele.
