146 NORDLANDS A1æ1T. paa Hinnøen er der smaabræer i Møisadlen, der hvor Hadsel, Sortland og Lødingen herreder støder sammen. Det samlede areal er omkring 1.5 km.2, hvoraf det meste i Lødingen herred. Nede i Firvatn i Fiskefjorddalen, hvilket vand ligger 453 m. o. h., ligger en bræ eller en fonn. S11egI’æ11I]Se Og Sfief01111er. En sammenhængende sne- grændse eller en linje, ovenfor hvilken der k1m findes sne med enkelte nøgne toppe uden vegetation, er der ikke. Snefonnerne ligger i regelen ikke paa de høieste fjeldtoppe. Disse er ofte, endog forholdsvis tidlig paa sommeren, blottet for den sne, som vindene har ladet blive liggende der, og de har, hvor jordbun- (1en tillader det, sin vegetation ikke sjelden høit over øverste snefonn. Selv en bestemt høide, hvori stadige snefonner er regel, lader sig neppe paavise Snefonner ligger ofte i forholds- vis ringe høide, og Saa mangler de høiere op; andre steder ligger de nær de høieste fjeldtoppe; eller de kan forekomme i hvilkensomhelst høide. Snefonnerne er bestemt af landets form, som af høide over havet. I fordybninger, eller hvor der i det hele er ly, kan vinden blæse sammen sne fra den omgivende mark; store snemasser, som sommervarmen ikke formaar at tø op, eller som tør først sent ud paa sommeren, kan ligge i ringe høide over havet, og her vokser ofte alpeblomster eller fjeld- blomster. Hvor sneen har ligget saa langt udover sommeren, kan foraarsblomster i de nærmeste omgivelser staa i fuld flor, før planter-ne endnu har begyndt at spire paa det tidligere sne- dækkede sted. En hel del snefonners og sneleiers høide og varighed udover sommeren er nedenfor angivet efter Norman: Paa gaarden Kilviks hjemmejord ved bunden af Holandsfjor- den i Melø laa den 26de juni 1876, 55 m. o. h., en snebro over elven som et hvælv, saa man kunde gaa under det. Mellem Soløi og Soløivafn i Beieren laa den 8de juli l882 en mægtig snef0nn ved fode11 af en lodret mod nord vendende fjeld- væg, knapt 3O m. fra fjæren og 19 m. o. h. Ved Kvalvaag i Bodin laa den 2Ode juli 1879 en snefonn i et elvefar 70 m. o. h. I Vesteraalen paa Langøen, paa et forbjerg af Kvitgjeita, laa den 9de august 187’8 en snemasse i en tragtformig for-dybning i uren, nær ved at tø op, 139 m. o. h. Paa sy(lsiden af Vefsenfjorden under det høie ØiJffeld laa endnu 7de juli 1906 sneen i klatter ned til ca. 2O m. o. h. Hvor langt bræerne naar ned, afhænger af tilførselen af is fra høiden som af landets form og bræens beliggenhed. Under særegne gunstige eller ugunstige omstæ11digheder kan bræen naa ned til havet, som Frostisen i Skjomen. Ogsaa nogle af Svartisens bræer naar
