NATUB1.1G BEsHAFFENHE1). 147 langt ned. I botnerne paa Østvaagø kan stadige fonner og bræer ligge lavt. Bræen, hvorfra Eiteraaen i Vaagan kommer med udløb i Øihellesund, naar ned til henimod 15O m. o. h., og bræerne i botnerne paa Østvaagø og vestlig paa Hinnø naar ned til 300, 4OO og 500 m.o.h Overalt i Lofoten bliver snefonner liggende i enkelte botner og kløfter aar efter aar, fordi sneen fyger sammen i store mas- ser fra det omliggende land. I Lofoten, hvor regn- og sne- mængden er stor i høiderne, og hvor sommervarmen er ringe, danner der sig snefonner i ringe høide over havet, og der bli- ver smaabræer, hvor fjeldet ikke naar stort over 90O m. o. h. Længer øst synes botnbræerne som regel at ligge høiere end i Lofoten og Vesteraalen. Fjeldene i Bindalen er i regelen i en høide af 800-1000 m. fulde af sne ogsaa om sommeren. Sneen ligger ofte over fra aar til andet i nordskraaningerne og østskraaningerne samt i mindre dale, kløfter og revner. Fjelde, som længe er snedæk- kede, er: SneJjeld, Nordre Snejjeld og Kvitdals)jeld. Nysne falder ofte i fjeldene i august maaned. I regelen kan man sige, at i høider paa 1000 m. er store flader dækkede af sne i den øst- lige del af amtet, og i det hele synes den høide, hvori sne Samler sig, at sænke sig mod vest. Saaledes regnede xWahlenberg Snegrænd- sen i Kjerringø til 884 m., paa Sulitelmas vestside til 1039 m. og paa østsiden til 1073, medens den i Sverige ved Luotok- bræen, 80 km. fra Sørfoldenfjord, efter Svenonius er 1 366 og ved Skuorkibræen, 95 km. fra Sørfoldenfjord, er 1 443 m. Snegrænd- sen, forsaavidt man vil forsøge at beholde dette begreb, synes at sænke sig 2--3 m. for hver km., man kommer nærmere havet. Geologi. I Nordlands amt har der reist mange geologer, og der er et stort materiale samlet om landets bygning Her skal først nævnes Leopold von BuCh, som reiste i Norge 1807 og 1808; Vargas Bedemar var i Norge i ]81O, 1811, 1812 og l814, og kom ligesom von Buch helt til Finma.rken. Berg- mester H. C. Strøm reiste i Nordland i 1824 og 1827, professor B. M. Keilhau opholdt sig i Finmarken og Nordland i 1827 og l828 og var der senere i 1855. Det første geologiske kart over det nordlige Norge ledsager hans G(ea NorvegiCa, der udkom i aarene 1838-5O. “
