NATUR1.1G BES1(AFFENHE1). 143 fuldt 20O m. til iskeglens ende, bredden ved foden er 60O m., og den indeholder 3-4 millioner m.8 is. Det er undertiden store ismasser, som kan falde ned. Is- mængden i et større skred var mindst 7000 m.3 is. Skredene er om sommeren ganske ufarlige baade for gaarden Frostis og for baade, som ror forbi. Men om vinteren er det ander1edes. Da følger der svære snemasser med isen, og sneskred gaar ogsaa der, hvor der ikke falder is ned. Gaarden trues da ofte. For næsten 100 aar siden blev husene ført paa sjøen af et saadant skred; men- neskeliv gik dog ikke tabt. Den 2 km. brede fjord er efter et saadant skred ofte ufarbar, da sneen ligger tvert over fjorden. Tiltrods for alt dette og trods beliggenheden under den truende bræ er gaarden Frostis en af de bedste gaarde i Ofoten med frodige enge og agre. Byg, havre og sommerrug dyrkes helt til en afstand af 200 m. fra iskeglen under Storrapet, og et aar blev hveden moden. 4-5’ km. søndenfor den egentlige Frostis ligger en anden meget mindre bræ paa fjeldet Mæraj’tesjjeld. Mæraftes er kl. 3, og Mæraftesfjeld er det fjeld, hvor solen staar kl. 3. Denne bræ ligger ogsaa som en kalot eller et isskjold, og tre bræer gaar ud fra denne, to lidt større og en liden. Fladeindholdet er 3-4 km.9 Der er en stor strækning paa karterne, hvor F rostisen er afsat, men hvor der ikke er is. Her ligger en fjeldvidde med store vande, vestlig og sydlig et par høie toppe med botnbræer. I det dalføre, der beg1-ændser Frostisen mod vest, ligger en række vande, længst mod nord, 12--13 km. syd for Ofotfjorden, er der først et lidet tjern, der er den øverste kildesjø til Luleå, og det meste af vandet fra Frostisen gaar til Luleå, nemlig alt fra isens vest- og sydskraaning. Søndenfor dette tjern kommer Is- 1;atn, saa Straumvatn, begge 2-3 km. lange, derpaa Bokvatn, 5 km. langt og 2-3 km. bredt, og endelig Gjeitvatn, der ikke er kjendt af geograferne, skjønt det er det største vand paa fjeldene i denne egn; det er ca. 7 km. langt og et par kilometer bredt med afløb til Sitasjavrre. I dalføret, som begrændser Frostisen mod syd, ligger et 4 km. langt vand, ]iÍjelvatn, med afløb til Straumvatn. Baade Kjelvatn, Bokvatn og Gjeitvatn er udmærkede fiskevande; men de to første var den 21de august l906 endnu islagte, og de gik sandsynligvis ikke op det aar. Der er vældige bratte fjelde paa begge sider af Skjomenfjord, Frostisjjeldet og Gangnest*ind i vest og Lapviktind i øst. Fra Skjombotn kan man paa 3-4 timer gaa op til Frostisens flade. Man kan gaa helt ud paa iskanten ved Storrapet, skjønt isen her er svært sprukken ved et dobbelt sæt sprækker. Fra de toppe, der hæver sig i Frostisens omgivelser: Hein- tind, 1440 m. høi, paa nordgrændsen af isen, M(eraj“tesfleld (Nes-
