I 22 NORDLANDS“ AMT. Fonndal. Mod sjøen er morænen temmelig brat, med store, afrundede blokke og med frodigt birkekrat. Endemorænen viser et mærke paa, at bræen engang fyldte dalen op for gaarden og naaede til sjøen. Mindre morænevolde længere oppe ligger som grusvolde som mærker paa de steder, hvor bræens ende har standseti nogen tid. Allerede Vargas Bedemar har beskrevet Fonndalsbræen med dens grotter og omtaler, hvorledes lyset falder gjennem de gjen- nemskinnende isvægge med et magisk farvespil, stærkt mørke- blaat med grønligt skjær. Denne isbræ havde dengang, efter beboernes udsagn, i flere aar trukket sig tilbage, og morænernes form bekræftede dette. Man saa da ganske tydelige spor efter 4 morænerɔ Indenfor Fonndalen kommer den store bræ “Engenbræen, som gaar endnu længer ned end Fonndalsbræen. M-eî1*saa-vakker som denne er de1?ikkîí;““farv“én* ë1?“ skidden og melket. Engen- bræen kommer fra sydøst paa sydsiden af Helgelandsbukken og gaar ned mod fjorden mellem gaardene Engen og Fonndal. Den er omtrent 8 km. lang, nederst nede skraaner den svagt, og bredden er op til 1 1O0 m. Isen er her fri for revner. Omtrent 3 km. op fra enden smalner den af til omkring 900. Ovenfor tiltager skraaningen til omkring 20C’, og bredden tiltager ogsaa. Isen bliver da saa gjennemsat af revner paa kryds og tvers, at der er ufarbart paa bræen. Der er omtrentx.8OO mW. fra fjorden til bræens ende, og her ligger er lidet vand,n“-derVdeIVi?fyTHes af bræen. Dets overflade ligger 1O m. O. h., og langs iskanten har det en dybde ’af 3O-34 m. Bræen naar til bunden, og de smaa isbjerge, som skilles fra den, ligger paa grund, indtil de minker ved smeltningen og kan flytte sig nedover mod elvens udløb. Dagbræen naar til bunden af det lille vand, ligger den mindst 020 m. under havets overflade I dens nuværende ende- moræne er der hyppig stykker af muslingskaller, saa det er en gammel havbund, som dens nedre del pløier op. Der er fladt grusland mellem fjordbunden og isen, og bræens ende ligger som nævnt kun 1O m. o. h. Rundt omkring er der her i juli en frodig plantevækst. Bakkerne er dækkede med birkekrat; indimellem er der eng-stykker med godt beite for nogle kjør. Det flade grusland er for størstedelen grønt, med anemoner, potentilla, gule erteblomster, forglemmigei, campanula, kraftig gule hesteblomster, ener og pil. Nær bræen ophører planter-æksten, og der er parallele, tildels brudte, smaa grus- volde, endemoræner, som er uden grus og blomster. Om Engen- bræen skriver Vargas Bedemar, at den er mindre pragtfuld end Fonndalsbræen. Morænerne, af hvilke man her kunde se i det mindste 7, var
