NATURLIG BESKAFFENHED. I2I fjeldene krandset af Svartisen. Paa sydsiden er der en række tinder, de fantastiske Skaviktinder, som naar til en høide af l3l9 m. Ind,erst inde mod Nordjjordbotn sender Svartisen ned en l200 m. lang bræ, s“Öîn Ve-r en“ faldjøkel. Udover en skrænt styrter her ismasser uafladelig e?’ en bragen saa stærk, at den kan høres en mil ude i fjorden. Nedenfor faldet har bræen en længde af et par km., og mægtigheden naar antagelig op til 1OO m. Naar ismasserne styrter nedover fjeldsiden, knuses de store isblokke snart i smaa stykker, saa det ligner en fos. Lige nedenfor faldet ser isen ud som almindelig bræis, sammen- fl-osset til en kornet ma-sse, saa det af dens udseende ikke kan mærkes, at den var finknust ovenfor. Bræen, som er omtrent 2 km. lang, naar ned i bunden af Nordfjord indtil en afstand af 2 km. fra fjorde-nÅ og bræen(1en ligger her, efter grådafdeIingis- c“.- kartet,h108 nî.-o. h., ’ë?t“er Reks?hd 9O m. o. h. Nordligere“end’ Melfjorden gaar ind en fjord med sidefjorde, hvilken ytterst ude kaldes Skarsflorden, længere inde deler den sig i en nordlig arm, Bj(erangjjorden, og en sydlig, HolandsZjor- den, og denne sidste har atter en sidefjord, der ligesom Melø- fjordens sidefjord heder NordZ3ord. Alle disse ender Som sække- dale. I den indre del af Holandsfjorden kommer der ned to store bræer, paa sydsiden Fom1dalsbr(een og inderst inde i fjor- den .Engen bræen. Holandsfjord er vakker paa en sommerdag Paa sydsiden af fjorden ligger en rad høie, spidse toppe; fra Svartisen kom- mer de to brede isstrømme, Engenbræen og Fonndalsbræen, væl- tende nedover. Den imposante Helgela-ndsbuk ser et stykke ud i fjorden ud som en vældig kuppel, nærmere paa siden faar den form af eg med spidse takker. ’Egnndalsbræen kommer ned i syd for gaarden Fonndal, har sydlig retning og naar med til 86 Jn. o. h. i-en“afstaJ1d.a.f.--3.-54 kmJ fra fjorden. Fonndalsbræen er 4 l(ni.“lang og naar en bredde paa 1000 m.; dens nedre del er meget smalere, heldningen bliver større, og her er gabende revner tvers over bræen. Fra denne bræ kommer elven, ialfald til sine tider, frem af en ca. 1O m. høi hvælving af is eller af en bræport. Gjennem høie porte ser man dybt ind i de mange isgrotter. Den rene, blaagrønne farve bliver dybere og dybere længer inde. Fonndalsbræen skyder som en bølgende, blaa flo(l gjennem den trange dal med de steile, mørke, forrevne fjeldsider. Langt oppe i revnen forsvinder den under Svartisens snekaabe, som strækker sig indover, saala-ngt øiet kan naa, helt did, hvor sneen og skyerne væves sammen. Nedenfor bræen er der nogle mindre moræner og lige ved fjorden en 7O m. høi moræne, som skraaner langsomt indover. Paa denne moræne ligger gaarden
