102 NoB1)1.AN1)s Au-r. grændsen mellem botner og sækkedale, kan nævnes den mod nord gaaende FvLskebøldal, nordlig paa Østvaagø i Hadsel. Denne dal er omkring 5 km. lang og er omgivet af en krands af tinder og egge, men krandsen er aaben mod havet ved gaarden Fiskebøl. Paa dalens nordvestside ligger tinden Strøna, 907 m. høi, og fra denne gaar en eg henimod den 885 m. høie Glokstind, saa bøier eggen mod sydøst, og her ligger da Ti-olddalstinden, hvorpaa eggen dreier mod nordøst, og her ligger Breiviktinderne, 87 O m. høie. I Fiskebøldalen ligger et lidet vand, Dalsvatn, 19 m. o. h. Over Troldj)“ord(m i sydvestlig retning ligger i en høide af 167 m. Troldjjor(lvatn i en pragtfuld botn, der omgives af de vilde Troldtinder, 99O m., GjeifgaØartɔind, 1084 m., og Higravs- tindeme, og i denne Troldva.tns botn ligger der en bræ, som naar ned i vandet. Ligger nu botnerne eller botndalene endnu lavere, saa gaar havvandet ind i dem, og da bliver de botnfjorde, og de afsluttes da undertiden allerede i havets niveau med en hesteskoformet væg. De bliver da let tilgjængelige, idet man kan seile ind i dem med dampskibe, og regnes da for naturmærkværdigheder som den bekjendte Trol(Zfford i Raftsundet, der ikke er andet end en lavt- liggende botndal, hvor indsjøen er erstattet af en fjord. Fjorde af Troldfjordens form er ikke sjeldne; alle de fjorde, som gaar ind paa Moskenesøen, er slige botnfjorde, saaledes Dje(pfjord, For.gfjord, Kirkejjord, Vorjjord, Sem“ord; og saa er der en række vande i botner, hvilke fuldstændig svarer til botn- fjordene, saaledes Aava(n, 5 m. o. h., Trolddalsvat)2, 114 m., Krok- vatn. 348 m., alle liggende i botner mellem vilde tinder paa Moskenesøen. Mellem botnerne er der, Som oftere nævnt, egge, der under- tiden er saa smale, at man kun med livsfare kan passere dem, hvis de kan passereS. Hvis nu en saadan eg i tidernes løb forvitrer eller spræ11ges istykker af frost, saa fremkommer et skar, der, naar det bliver meget lavt, gaar over til et eid. Som eksempel kan nævnes .Bunesflordew, ogsaa paa MoskeneSøen, der er en botnfjord som de andre fjorde paa Moske11esøen, men her er væggen paa den nord- vestre side brudt ned, saa at der fremkommer et skar eller et eid ifra Bunesfjorden over til gaarden Bunes paa øens vestside, og høiden af eidet er ikke mere end 75 m., medens de omgivende egge her ellers er høie, saaledes Floan 504 m., HelvedestiH.den 608 m. Ligesom de smaa bræer i høifjeldet har faaet ista-nd sine botner, og de større bræer sin botndal med indsjøer, ofte med moræner foran, saaledes har de bræer, der har ligget lavt, ud- arbeidet botnfjordene. Men mellem de smaa typiske botnfjorde og de middelsstore fjerde og de store fjo1-de er der ikke bestemte
