NATUR1.1G BESKAFFENHED. 101 kaldes botner; ofte blir der et lidet vand i dem, der hvor de har fordybet sit underlag. At alle de høie fjelde i Nordland er dele af krandse eller egge om botner, sees bedst paa alle de udkomne gradafdelings- karter over Nordland. Her skal kun nævnes nogle eksempler fra dele af amtet, idet der forøvrigt henvises til beskrivelse11 af fjeldene i de enkelte herreder. For at begynde sydlig i amtet er Heilhorreets top, 1063 m. høi, en kam, der er en del af de egge, som omgiver to mod nord vendende botner. De Syv søstre er alle toppe paa en lang eg, fra hvilken der gaar ud andre egge mod nordvest, saa at disse egge tilsammen omgiver seks botner som seks sammensveisede hestesko. Hvorledes Brurskanken, Gjeitt‘inden, Lukttinderne, ()ksfinderne alle er dele af rygge eller kamme mellem botner, sees bedst paa grad- afdelingskartet Røsvand. S-vart129(-ns omgivelser og H6gtftvbfæC)l viser talrige eksempler paa det samme. Særlig eiendommelig er de skarpe egge, der optræder i Lofo- tens gabbroland. Hvilketsomhelst af de høie fjelde her kan tjene til eksempel Det bekjendte fjeld Vaagekallen i Vaagan herred ligger paa det sted, hvor 5 egge støder sammen, og disse 5 egge igjen er væggene mellem 5 botner, saa at Vaagekallen og om- givelser paa kartet viser sig at have en form, som kan sammen- lignes med et korstrolds. Alle høie tinder i Lofoten er formet, kan man sige, efter samme plan, dannende dele af egge rundt botner. Selv en top som Tilthornet i Hammerø, 592 m., hvilket sees fra havet fra nordvest og rager i veiret som en syl, er i’virkelig- heden ikke andet end en del af krandsen omkring den botn, som kaldes Reindalen, og paa hvilken eg ogsaa Nonstadtinden, 699 mi., ligger. “ Den geografiske regel om botnerne kan lyde saa: i alle de egne, hvor fjeldene har alpeformer, det vil sige, hvor fjeldene har formen af tinder, horn, pigge, egge, der er botner talrige. Eller regelen kan udtales saaledes: overalt hvor fjeldene naar op over snegrændsen og danner tinder, horn og egge, der er tinden, hornet, eggen dele a-f den hesteskoformede eg, som omgiver botnen. Der er ogsaa mange dale, som ender i en botn, idet den forholdsvis flade dalbund standser mod en brat hesteskoformet væg som i en sækkegade, og deslige dale kan kaldes botndale eller sækkedale. Bliver botnerne nemlig lange, saa gaar de over til botndale eller sækkedale, saa der er ingen grændse mellem botner og sækkedale. Som eksempel paa en udmærket botndal, der staar paa
