496 NEDENES AMT. Sydøst for Grønsætaaens dal er paa gi-ændsen mod Fyres- dal og Tovdal en lang fjeldryg, i sin søndre del gjennemsat af Fru-ubudal, som er ubebygget og myrlændt. To::dal begynder ved Tovsætvatn; i Bygland herred er den en fjelddal, hvis bund optages af Tovdalselv, der af og til ud- vider sig til smaa sjøer; dalen er myr-lændt med talrige sætre. l)alsiderne er skogbevoksede og ikke meget steile. Vest for Tovdalselven og dens kilder med fjeidsjøer og øst for Setesdalen er en vid fjeldstrækning op mod Valle grændse. Strækningen nord for Aaraksbøda1en, øst for Se- tesdalen og Byglandsfjord og vest for ’I’ovdalselvens vasdrag har i nord grændsen mod Valle. Langs denne grændse mod Valle er en række vande med afløb i Hovasaana og Heisaana. Denne fjeldstrækning begrændses mod syd af Aaraksbødal og dens sidedale Syrdalen og Grundvasdalen. Fjelde i denne del af —Bygland herred er: Dre.fslijjeld nær Kilefjorden og det trigonometriske punkt Busætheia nordvest for Tovsætvatn, Rysej)“ø(l og Grundvasmateme: ingen af disse fjelde er snedækkede aaret rundt. Sydøst for Hovatn ligger Kviheia; nærmere hoveddalen ligger .]o(Id(1jjød. I denne del af Bygland er der mange sætre paa heierne, i fje1(ldalene, i Hovasdalen, paa østsiden af det betydelige Hov-atn, og i Heisdalen. .4araksbødalen er i den nederste del mod Aaraksfjord bred og velbebygget; længere op deler den sig i ]—Iovas(lalen. og den trange Syrdal. Fra vandskjellet mel1en1 Setesdalen og Tovdal fortsætter den med smaavande og myrer opfyldte Gr1mdms(lal over til Tovdal. 1 Syrdal og Grundvasdal er kun nogle faa sætre; en sætervei fører gjennem disse dale fra Setesdalen til Tovdals øvre del. Strækningen mellem Aaraksbødal med dens side- dale i nord og Jordal i syd naar sin største høide i det trigonometriske punkt Voileheia, 906 m. Her er flere heistræk- ninger, skilte ved aabne smaadale med vande og sætre. Ogsaa paa selve heierne er der, navnlig i den vestre del, mange sætre. Sæterdale her er: .]um;(1“S— dal og Iddedal, der gaar mod vest op fra Tovdal. Iddedal staar igjen i forbindelse med Steinbudal; Steinbudalen igjen ud- munder i Sandvasdal, som fra Voilevatn kommer sydlig ned mod Jordalen. Paral1elt med denne gaar Skredlandsaanas dal, der ogsaa er sideda1 til Jordal. Heien mellem Skredlandsaana og hoved- dalen heder Sandnesheia. Toppe mellem Aaraksbødalen og Jordal er: Glaamaas, der har steilt fald mod Tovdal; Stuvestolheia og Fr-(Bkestolen ligger paa grændsen mod Aamli herred; Nipeheia lig-
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/509
Utseende