Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/510

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BYGI‘AND HERRED. 497 ger vest for Skjævlevatn; det trigonometriske punkt Vo-ileheia, 906 m., er før nævnt; Storlinuten, Øm“estøilJjø(i og Røiren ligger paa Sandnesheia. Sandnesheia har steilt fald mod Setesdalen; mod Jordalen er skraaningen svagere. .]or(Ial(—n gaar fra Byg1and kirke op mod nordøst; i den nedre del er den bred, svagt heldende og tæt bebygget; længere oppe bøier den mere østlig og bliver trangere, undtagen omkring Jor- dalsvatn, 0l(sætvatn og 0rmesætvatn; dalen gaar ind i Aamli som en trang kløft, der fo1—løber nordøst for det trigonometriske punkt Suaabas.s-en. I dalens øvre del er der nogle sætre mellem de nævnte vande. Strækningen mellem Jordal i nord og Aardal med dens fortsættelse Kvildal i syd har mange, tildels betyde- lige vande som Sandsvatn og Langeraksvatn; der er flere smaadale med mellemliggende lave heistrækninger og enkelte toppe. Ved Langeraksvatn ligger nogle sætre. Smaadale i denne del af herredet er: ÄV(lltf8d(lZ, der er trang, høitliggende og ubebygget; den fører fra Jordal over til Lauvdal (Løpdal) ved Byglandsfjord. Skjæggedal’begynder med Sandsvatn, Viskevatn og Guddalsvatn og gaar ind i Aamli herred. Vatnedal gaar i den øvre del langs Aamli grændse og har talrige smaavande; dette dalføre har først i Aamli herred nogen bebygning. Fjelde mellem Jo1—dal og Aardal er: Pf(f?—S’tB,l(?í(t med toppen Nipa i nordøst; Kl-okli og Shj(eulefJeld ligger paa Aamli grændse. En vid hei gaar fra nord mod syd parallelt med Byglandsfjorden under forskjellige navne og med flere toppe, som det trigonometriske punkt Lysheia, 836 m., Graa- stakheia med Fa(mø(jeld, hvilket sidste har steilt fald mod fjorden, G)’ltd(Z(ZZjød, I(jønnestøilheia, BergeI1:jønsm1ten, BrakI(jelmen, Urkjøns- meierne samt endelig Høn1en, paa grændsen mellem Byglaud, Evje og Mykland. .—1ar(lalen er i den nedre del godt bebygget; længere op er den en trang k1øft, der af og til udvider sig til nogle vande. Navnlig paa sydsiden har dalen steile skraaninger. Øverst oppe gaar den over i et myrlændt skar, der under navn af Kvildal fortsætter sydlig ind i Evje herred. Strækningen syd for Aardal mellem Byglands- fjorden og Kvildal har steilt fald mod vest, nord og øst. Toppe her er: Valborgj)“ød, Bjørnestøilnutm og det 757 m. høie trigonometriske punkt Aar(]alsjj(—ld. Setesdalen er trang, hvor den kommer ind i Byg]and fra Valle herre(l; bunden optages af Ottra, og fjeldsiderue naar

32 “— Næ-denes amt 1I.