ARI—ZNI)AI. I3Y. —in Mandals og Flekkefjords iudvaanere, som ikke inden nytaar 1li87 flyttede til Kristiansand, skulde betale dobbelt skat o(Y l-(OllSll111— H tion; de skulde ingen del have i KristiansandS privilegier. Disse bud skjærpedes ved reskripter af 2Ode november l686, 7de april 1688 og 16de juni 1688. Ved de privilegier, som Kristiansand lik fra anlægget i 11i4l af kongerne Kristian IV,l Fredrik III og Kristian V til reskriptet af l5de juni 1686, mistede Arendal og Risør de rettigheder. som de havde nydt, og deres handel blev afhængig af KristianSand. Ved Kristiansands privilegier af 1ste marts l69O fik Arendal egen byfoged, og det tillodes Arendals borgere og descendenter at blive boende paa stedet, men andre maatte ikke nedsætte sig der og heller ikke flere huse byggeS; det tillodes dem at sælge trælast t-il hvem de vilde og at føre korn og andre indenlandske varer med deres egne skibe fra Da-nmark, og de danske til dem; men al indførsel fra udlandet var forbudt, dog fik de rettighed til at indføre med sine skibe den sidste reise i aar-et, hvilke varer de lystede, paa den betingelse, at varerne for-toldedes og skibene overvintrede i Kristiansand. Ligeledes befriede disse pri- vilegier Arendals og Risørs indvaanere fra de bøder af 4(Vm() rdl., der var paalagt dem, fordi de ikke inden nytaar l687 var flyttede ind til Kristiansand; derimod skulde de indskyde 8O()0 rdl. med Kristiansand i den grønlandske handel og sildefiskeri. Erlæggelsen af disse 8000 rdl. voldte senere strid mellem disse byer. Mange tvistigheder opstod mellem Arendals. iudvaanere og magistraten i Kristiansand om indbetalingen af skatterne og kanal- pengene m. m. Erlæggelsen af disse penge og af andre skatter og afgifter til Kristiansand affødte en række processer, indtil høiesteret den l2te juni l720 dømte Arendal og Østerrisør til at betale 7450 rdl. 21 Skilling med rente og rentes rente. Da kong Fredrik IV i aaret 17O—l var i Arendal, laa der paa havnen 60 skibe, hvoraf 5 var stærkt armerede og hvoraf 2 paa hjemreisen fra Portugal blev tagne af tyrken. Kongen ansaa det ikke troligt, at stedet uden fremmed rederi kunde have saamange skibe. Minister Vibe, som var i kongens følge, oplyste om, at disse skibe tilhørte byen alene. En af de større redere, Søfren eller Søren Andersen, der døde l705, efterlod sig i skibsparter omtrent 108O k0I1111leI’(“(“— læster. Iblandt disse skibe var der 7 fra 207 til 25li læsters størrelse. 0mkring aar 173() blev bygget skibe paa ?lO() hesten-s størrelse. Søren Andersens skibsparter blev paa skiftet kun værd- sat til en sum af l9144 rdl. Fra 1709, da krigen med Sverige brød ud, og i de følgende aar, til fred blev sluttet, var skibsfarten meget foruroliget af kapere.
