FROLAND HHHaEn. 273 og der kræves særskilt uddannelse for at tilegne sig dem. Imid- lertid skal her hidsættes det væsentligste af den tale over Abel, som professor Sylo-av holdt i 1902, hundrede aar efter Abels fødsel, da mathematikere fra mange lande samledes ved univer- sitetet til høitidelige festligheder for at hædre den store tænkers minde. «Naar Abels betydning for videnskaben, vort universitet og vort land skal fremholdes i korte træk, føres tanken tilbage til en stor tid, fuld af store Sociale og politiske omvæltninger, men ogsaa rig paa glimrende videnskabelige resultater. Den anvendte mathematik havde feiret store og betydningsfulde triumfer, især paa astronomiens og fysikens omraader. Men netop paa denne tid havde mathematikerne, væsentlig repræsenterede af to vældige genier, Gauss og CauChy, begyndt ogsaa at vende blikket tilbage paa de rene, abstrakte theorier. De indviede herved den store bevægelse, som har fortsat sig gjennem hele det forløbne aar- hundrede, og som har reformeret den høiere mathematik fra grunden af, paa samme tid, som den har beriget den med nye theorier, som omfatter et vældigt omraade, hvorom tidligere tider ingen anelse kunde have. I denne bevægelse var det, at Niels Abel tog saa virksom del, at han nu og altid vil blive regnet som en af alle tiders største mathematikere. Som elev af Kristiania kathedralskole vakte han sin lærers opmærksomhed ved den lethed, hvormed han løste mathematiske -opgaver; Abel maatte have sine særegne opgaver, hvis der skulde være nogen mening i at pa-alægge ham saadant arbeide. «Han fik øinene op,» som han ved en anden anledning selv har udtrykt sig. Han tilegnede sig i kort tid alt, hvad skolen skulde lære ham af mathematik, og bad sin lærer, senere professor Holmboe om videregaaende undervisning. Holmboe, som senere blev en af hans nærmeste venner, gav ham et kursus i høiere mathematik og gjennemgik derpaa sammen med ham tre om- fangsrige Værker af en af fortidens største mathematikere, Euh?r. Længere var vel læreren ikke istand til at holde skridt med eleven. I 1821 blev han student og begyndte snart at arbeide med store af videnskaben endnu uløste problemer. Heller ikke universitetet kunde nu længere lære ham noget i hans videnskab. Vort universitet var nystiftet, kun 10 aar gammelt, da det fik den lykke at eie denne store tænker i sin midte. Da det skulde oprettes, besad landet ingen stok af videnskabsmænd, hvoraf man kunde udtage dets lærere; man maatte nøie sig med at vælge de kundskabsrigeste mænd, man fandt. Det er derfor ikke saa underligt, at det blev vanskeligt for de to eller tre mænd, der var istand til at se den beskedne students usædvanlige be- gavelse, at overbevise kolleger og høiere autoriteter om hans 18 — Nedenes amt II.
