Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/170

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

DYBVAAG HEnREn. I57 “ Jordsmonnet i Dybvaag herred er paa øer11e mest san(l, og paa fastlandet er det mul(ljord paa glacialaur. Den dyrkede mark ligger paa DybVaag herre(l8 f88tI311(lɔ væsentligst ved kysten, samt hist og her ved vandene i de Smaa dalstrøg. Arealet er saaledes udnyttet: Ager .... u . . . . O.6 km.2 Eng . . . l.6 » Ager og eng ......... .... 2 .2 km.2 Skog ............ . l8.0 Y Udmark, snanfjeld indsjøer og myr . . . 26.8: 47.0 km.=’ Udsæd og avl pr. maal samt foldighed i Dyhvaag: Udsæd pr. 1naal. Av1 pr. maal. l-’oldi1:he(l. Byg . . 50 liter 50O liter 10 Havre . . 80 W 64O » 8 Poteter . . 3OO W 180O » 6 Græsfrø . . G kg. — —- Der er nogen avl af engfrø. Der er ikke store strækninger-, som med fordel lader sig dyrke. Paa landsiden er hjemmehavnene tilstrækkelige Paa øerne derimod er de knappe og utilstrækkelige Der er ingen fjeldbeiter eller fjel‘dslaatter. Husdyrhold samt fjærkræ i Dybvaag i 1900: Heste . . . 333 Stol-fæ . . 39O Faar . . . 23 Gjeter . . . 4O Svin . . l28 Høns . . . 27li5 .Ender . . 64 Gjæs . . . l9 Bikuber .......... 29 Kvæget er delvis blandet med telen1arkskvæg. Heste kjøbes for bygdens forSyning. Hornkvæg, faar og Svin sælges ikke, heller ikke kjed og fleSk.