Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

156 NEm-:N1—:S As1T. Midtvaters er dybden fra 37—-45 m. med blød bund; paa Rækeviks østside er 22.5—-26.5 m. vand og lerbund, og ved Har-en 19—26 m. vand med ler— og sandbnnd. Fartøier kan her lægge klos til land. Endelig kan ankres paa vestsi(le11 af AspPCik paa 26—38 m. vand med blød buud. Fra Havesnnd (Havefjord) og de nævnte ankerpladse i denne kan man komme seil vestefter med vinde fra nordvest gjennem nord til østnordøst og østefter med vestlige og sydlige vinde. Zff(IS’”l()ZI)l.Z7()7’(l mellem Askerø og Sande er temmelig uren, men kan dog søges af dybtgaaende fartoier. Paa Sandøs østside ligger Klaaholm havn, som kan søges fra sjøen af fartøier med indtil 4.7 m. dyl)tgaaende, men ikke i haardt Veir, da det brækker paa Torskeboen. Havnen er trang med 13 -—liv m. vand og san(l— og stenbund. ()k.sVe:0“or(I, som gaar ind mellem Borø og Tverdalsø, er saa- godtsom aldeles ren til Furreø, da de faa boer, som findes, ligger klos under land. ’ Furreø er i grunden 2 øer, men sundet er saa smalt og grundt, og der er lagt en stensat vei over sundet. Fra Furreøen kan man gaa vestom denne eller østom gjen- nem ZWlllI“)’(’S“l1)I(l.’ skjønt Furresund er smalere, foretrækkes det, da vinden her er stadigere. Fra fastlandspynten stikker en grunde ud, ellers er det rent. Ankerpladse i Oksefjord er der i bugten nordvest for Saltnes. I)yng(1sam(l har 15—19 m. vand og sand— og lerbund. Sande-iken paa Borøs sydvestside er ret god ankerplads med 19—26 m. vand og sandbund. I’(l(—gaar(lssfrand er en i den senere tid meget søgt ankerplads paa Borøens sydvestside. Borøkil(1n— paa Borøs sydøstside har en god havn med indtil

2.8 m. dybde.

I Dybvaag herred er Lyngør j?Zr. Sande —mærke er en, øverst hvid og nederst rød, pyramide af træ paa Sandøens østligste ende. Bon(l(W er et gulmalet stenmærke i form af en afstumpet pyra- mide paa holmen af samme navn. Disse mærker tjener som anduvningsmærker; desuden er der en hel del indseilingsmærker til havnene og for seillads i de for- skjellige seilled. Havnene er kun i strengere vintre belagte med is, og da særlig i januar og februar. Strømmen sætter da ofte belter af drivis langs kysten. I mildere vintre er udhavnene i regelen isfrie.