8 XI—:1)ENES AMT. stederne F1ekkerø, Merdø, Vestre Risør og Østre Risør samt et i (irimstad; de øvrige skulde lukkes, (—eftersom man der forførtes til gudsbespottelse og uskikkelighed». Sandsynligvis har de hol- la11dske sjøfolk og bønderne holdt sig lystige paa strandstedet, naar de kjøbte og lastede tømmer. I l620—aarene vides Z—S’(lk L(IM)’íff.2’—S’(’)l Fal(—k, født 1601, død 1669 i Risør, at have taget bopæl i Risør havn, som dengang hørte under husmandSp1adsen Buvik under Randvik gaard; han drev trælasthandel der. Risør var da en havneplads af under- ordnet betydning, og udskibningen af trælast foregik gjennem Søndeled— og Lagfjorden. Ved skrivelse af 5te januar l629 fik LauritZ Jakobssøn be- vilget at holde den ene kro i Østerrisør sin 1ivstid. Efter Skrivelse af 6te juli 1635 var samme LauritZ Jakobssøn blevet tolder i Risør, men han havde forseet sig med tolden og skulde tilta“les. Det sees af skrivelse af 23de Oktober 1641, at Christian Sterche fra Bolvik havde kjøbt Østerrisør havn af Christopher Gjøe. Denne havde bekostet jernringe, varder, tønder og et kalket bjerg for skibene. Dette skulde da Sterehe fremdeles holde ved magt mod at faa afgiften. Det kalkede bjerg, RÊi-S’(3)Ïfl(’kk(?]7, var efter dette istand før 164l. Ster(—he fik ved brev af 22de april 1642 tilladelse til at holde kro, da LanritZ Jakobssøn var død. Ved brev af 16de juni 1642 fik Isa-k LauritZsøn, vistnok den nævnte Isak Lauritssøn Fal(—k, tilladelse til at bygge et skib paa 80 læster. Trælastoplagene i den indre havn og anlæg af et mindre skibsværft drog arbeidere og sjøfolk til stedet, og det blev søgt af jyder, der vilde kjøbe trælast; der blev høkerboder og haand- værksstuer, og folkemængden tiltog. De første huse antages opførte paa Tangen, Skjærhovedet og paa Badskjærholmen. Adgangen til Risør fra landet var da kun en, gjennem den n11værende gamle Hasdalsgade over Hasdalen, og veien kom ned i nærheden af Frydendal. I slutningen af det 18de aarhundrede anlagdes først den saakaldte Mads Madsens vei, som blev kjøre- veien til byen. I 163O skal der efter en gammel, men usikker optegnelse. kun have været 5 huse i Risør, de fleste paa Badskjærholmen. I hint aar, 1630, blev imidlertid Risør ladested og fik en egen tolder. Folkemængden maa imidlertid være steget, for Risørs ind- vaanere søgte og iik i 1646 tilladelse til at bygge egen kirke, hvilken det— følgende aar blev taget i brug.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/15
Utseende