Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/14

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

RISØR BY. Y Opover fjeldsiden ovenfor Solsidegaden er der— nogen be- bygning, og delvis haver, idet der paa den steile side er lagt mure for smaahuse og smaahaver, til hvilke da korte trapper fører op. Fra Solsidegaden fører mod nordøst en vei, Ure(?e1“en,op mod et vandbassin, og nær denne veis fortsættelse i retning mod Bu- viken ligger Rism;fl(ÞkkPn. Fra torvet gaar mod sydøst Straudga(len, hvilken fører forbi tol(Iboden, en bygning af sten. Strandgaden, der har kai og delvis er beplantet med træer, Svinger med stranden fra toldboden af mere i sydlig retning, og her i den sydvestlige del ligger kaien, hvor dampskibene sædvanlig lægger til. Raadhusgaden har ligesom Strandgaden retning mod sydøst; i denne gade ligger raadhusbygningen (af træ), og gaden gaar fra Trappegaden til Toldbodgaden, hvilken har sydlig retning fra toldbo(len. Strandgaden fortsætter mod vest i Løitnant Krags gade, der gaar i retning mod kirkegaarden Lodret paa Løitnant Krags gade gaar Storgaden og Kirkebergga(len. Strandgaden og Solsidegaden er vistnok tilblevne ved paaë fyldning og udfyldning langs havnen. Solsidegadens fortsættelse mod vest fra torvet af kaldes Hamm- gaden, og denne sidste fortsætter smalere i en vei, som kaldes Smalgaden og som gaar til et tjern, som kaldes ])“ernet; veien paa dettes sydside kaldes TZjernveien. Nordenfor Smalgaden gaar Præ.stegaden mod nordvest forbi kirken, og denne fortsætter i KI“am-Bien Gaderne i Risør er ikke brolagte. Byens fort-i(I. I Peder Holm-s beskrivelse af Risør heder (let, at efter traditionen var der i Risør kun nogle fattige fiskere, da hollænderne i 157O gav anledning til den første bebyggelse ved Risør. Hollænderne havde i længere tid lagt til med sine skibe i Sandnesfjorden og Søndeledfjorden. Narvik skal dengang have været lastested for Søndele(l- fjorden og Saltbodholmen for Sandnesfjorden. Da flyttede efter sagnet nogle brødre fra gaarden Ra11dvik, paa hvis grund byen ligger, til Risør, og de samlede den trælast, som hollænderne behovede, for igjen at afhænde den til disse Risør nævnes ikke hos Peder (’laussøn, der skrev sin Norges beskrivelse omkring aar 1ö00. Risør omtales første gang i Rigsregistranterne i 1607 som et strandsted, hvor der har været krohuse. Det blev nemlig det aar befalet. at der blot skulde være 2 krohuse i hver af stran(l-