Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VASDRAG. 81 der driver dette Værks maskiner, samt sag— og mø1lebrug. Den gjør derefter en skarp bøining mod øst, gjennemstrømmer Holt- dalen, hvor den danner Fostv(+i(fossen, og udvider sig derpaa til de temmelig betydelige vande, Lundevatn og Songevatn, mellem hvilke den under navn af Lundestrømmen passe1—er et 100—120 m. langt pas, hvor dens fald saavel ved almindelig vandstand som ved flom er omtrent 0.6 m. Den danner derefter Nævestad- uab1, hvorpaa den, efter et kort 1øb, Lagestrømmen, falder ud i Sandnesfjordens bund. Lagestrømmen har ved almindelig som- mervandstand og dagligt vand i havet kun omtrent O.2 m. fald, men under flom øges dette til 1.2 a 1.6 m. I Nævestadvatns nedre del er der ogsaa to forsnævringer eller opgrundinger, .Iødel.s“vad og Jødelsvadstrøm (Jutulsvad og Jutuls- vadstrøm). l Vegaarselven er af vigtighed for tømmerflødningen, men den er i det hele mindre bekvem for flødning. Vanskeligst er vasdraget paa stykket mellem Hauglandsvatn og Ubergvatn i den saakaldte Hauglandselv. Her har elven stærkt fald, der er mange fjeldodder, skjær og stenb1okke, og den ligger i en trang dal. “ Der var bygget en slippedam med ca. 2 m. dæmningshøide for Hauglandsvatn, og denne var givet to løb med tilsammen 19 m. bredde. Ofte satte der sig store vaser, som først kunde løses, naar vandet var afstængt; og naar vasen var løst, maatte det atter sættes paa; den samlede tømmermængde voldte skade paa elvebredderne og elvesengen. . I 1875 udarbeidedes forslag til Hauglandse1vens farbargjø- relse ved opførelse af stenskjærme, sprængninger og elverensninger. Disse arbeider kom delvis til udførelse. Ved kgl. resl. af 22de mai 1903 er meddelt Vegaarsheiens vasdrags elvedirektion tilladelse til «at opføre en reguleringsdam for indsjøen Vegard med Høel i Vegaarsheiens herred med 40“ stemmehøide over Blakken samt indtil 15“ sænkning af sundene med Rmnesund til Høel.» Over de to Fostveitdamme har Vegaarselven et samlet fald af 13.4 m.; under flødningen gjennem den nederste fos var temmeret udsat for at splintres, hvorfor anbringelse af en tøm- merrende her ansaaes nødvendig (i l862). Fra Lundevatn til Songevatn er der en strøm, Ixmdestrommen, og til sænkning af Lundevatn og til regulering af Lundestrømmen er der foretaget arbeider, der fuldførtes l870. I Vegaarselvens vasdrag er der foretaget arbeider for at gjøre strømmen ved Laget farbar. Denne strøm ligger mellem Nævestadvatn og Sandnesfjorden. Strømmen var ofte vanskelig at passere med baade. G — Nedenes amt