72 NEDENES AMT. smalner af, og tilslut staar den i forbindelse med havet kun med forholdsvis trange løb med dybde paa 3O m. Disse dybder viser, at Søndeledfjorden er, som de fleste norske fjorde, et bækken i fast fjeld eller et klippebassin, saa den vilde blive en indsjø, hvis landet steg. Sandnesþ“orden eller Lagej)“æ-den gaar ind mod vest sydlig for Risør fyr i en længde af 19 km. Den har en største dybde paa 64 m. sydøst for Aasvik, og dybden afta.ger saa noget i den ydre del, saa ogsaa denne fjord er et bækken i fjeld om ikke saa udpræget som Søndeledfjorden. Mellem Lyngør og Askerøen med omliggende øer paa den ene side og fastlandet i Dybvaag paa den anden, gaar det sund, som kaldes Lyngørþorden, i sydvestlig retning langs kysten med dybde optil 6O m. Sandøjjorden gaar mod vest ind fra havet mellem Askerøen og Sandøen og støder til Haveflorden, som gaar i nordlig retning mellem Borøen og Sandøen. Mellem Tverdalsøen og Borøen gaar i nordnordvestlig ret- ning Okseflorden, hvilken fortsætter forbi Furøen og Hestøen helt op til Tvedestrand. Fjorden har et par kilometer syd for Tvedestrand en dybde af 85 m., medens sundene ved Furøen og Hestøen er grundere, saa at ogsaa denne fjord har indsjøernes form. Imellem Tromøen og fastlandet gaar i sydvestlig retning Tromøsundet med en længde af 25 km. fra indløbet ved Skind- feldtangen til Arendal. Den største dybde i Tromøsundet naar ned til 75 m. syd for Skindfeldtangen ved indløbet, men senere aftager dybden og er i regelen omtrent 3O m. Tromøsundet staar i forbindelse med Galtesundef, som er en fjord, der med retning mod nordnordvest og med en største dybde af 57 m. gaar ind mod Arendal mellem Tromøen i øst og Hisøen i vest. Længer mod sydvest langs kysten er der nogle mindre fjorde som Sømsk“ilen, som gaar ind til Søm, Feuigskilen, som gaar ind til Fevig. Fjorden ind til Grimsfad har retning mod nordnordøst, og dens inderste del nordenfor Grimstad kaldes Vigkilen. Grimstad- fjorden har en største dybde af 64 m. 3 km. syd for Grimstad og af-tager saa længer ud i dybde, idet løbene mellem øerne ved mundingen er grundere. Bufjorden gaar i sydvestlig retning ind iEide herred og dens inderste del kaldes Engekilen. Mod nordnordvest gaar fra Bufjorden to kiler, Nørholms- kilen og Strandj)“orden, hvilke begge er bækkener, men med ringe dybde, 14 og 12 m.
