Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/83

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

70 NEDENES AMT. sundet falder strømmen altid ud; længere inde Skifter den med vinden. En sydlig og vestlig indseiling vestenom Gaasen (en liden holme), eller østenom G—jeslingerne, der viser sig i regelen som et lidet skjær omtrent 31Zs kabellængde søndenom Gaasen. [n(lseilinger mellem Homborsun(l og Lillesand sker vestenom Bergkirken (varde sort og hvid). Kommer man vestenfra og ønsker at søge ind vestenom Bergkirken varde, gaar det dybeste og bredeste løb sønden— og østenom Bregen, vesten— og nordenom Ausegrundene og Vinter- grunden samt ind sundet mellem Bergl(irken og Fugleholmen, naar dette er fuldt aabent. Østen— og nordenom Ha-nsteinen. Den strakeste kurs fra sjøen gaar østen— og nordenom Makrelgrund og Gaasen, derpaa mellem de to østligste toppe af Ausegrundene, videre sønden— og vestenom Vintergrund og østenom godt opunder Havsteinen ind i skjær- gaarden. Vestenom Havsteinen mellem denne og Bismalgremd. Man bærer østenom Knatren og Bismalgr1md og vestenom Ha:)steinboen ind forbi skjærene. Mellem Selboerne (to skvalpeskjær mellem Havsteinen og Svertingen). Denne vei fører et ret, men smalt og ikke videre dybt (mindste dybde 7 m.) løb ind til Humlesund. Mellem begge Malmene. Dette er et mindre benyttet, men i nødstilfælde brugbart indløb. Indseilingerne til Humles2md er tre, en østenfra, en søndenfra og en vestenfra. Den østlige indseiling bærer enten østen— eller vestenom Hav- steinen. Den sydlige indseiling mellem Humleøen og ROlholmen har mindste dybde 7 m. og er smal, men ren. Den vestlige indseiling vestenom Store 2lIalm-en og I)o)“leshj(P)—ene er grei og ren og let at tage op. In(lseilinger til Lillesaml. Lillesandsfjo1—den er grei at søge ind saavel nat som dag, naar der blot er sigtbart veir. Indseilingen kan ske enten østenom eller vestenom de uden- for liggende havboer, det østre løb er altid at foretrække, da det her er bredest mellem boerne. Den vestre indseiling er vestenom l‘angboerne. Fra Sallholmen —fyr til Ll.ZZc’—9GJl(l. Det bedste løb gaar gjen- nem Sandgabet vestenom Langøen, mellem denne og Skogerø. Man kan ogsaa fra Saltholmen søge ind i Lillesa11dsfjorden østenom Langøen og maa da, naar man nærmer sig opunder Saltholmen, dreie østover mod Bergsøen, indtil sundet aabner sig mellem Langøen og Svinøen, hvorpaa styres midtsunds ind i dette,