7‘74 NEDENES AMT. Bjornes og Ingeborg Madsdatter. Han døde paa garden Vatnebu i Flosta 24de marts 1867 og blev 3Ote s. m. begravet paa F losta kirkegaard. Hans gravsted kjendes endnu, men paa graven er intet mindesmærke. Efter l8l4 laa næringsveiene nede, dog gjorde jernværkerne i en række af aar gode forretninger. Senere kom skibsfarten sig godt op, og dennes udvikling er omtalt i det tidligere afsnit om skibsfart og handel. De gode tider for jernværkerne ophørte omkring l860 og senere, efterat man i andre lande havde lært af forholdsvis daar- lige malme at fremstille et godt og brugbar-t jern. Tømmerdriften har arbeidet under gunstige betingelser i de senere aar, og skog-produkterne tilgodegjøres paa en fordelagtigere maade ved sagbrugene, høvlerierne og træmassefabrikerne. De arbeider, som er foretaget for at lette flødningen, har bidraget til forbedringen af tømmerpriserne i vasdragene. Kommunikationsmidlernes udvikling ved dampskibsfarten langs kysten, ved bygningen af talrige veie og anlæg af jernbaner er tidligere omtalt ligesom telegraf— og telefonanlæggene. .4mfmænd i 2Vedenes amt De adelige lensherrer var forpagtere ialfald af endel af-stats- indtægterne og opholdt sig jevnlig paa sine godser, ved hoffet eller andetsteds, hvor deres tjeneste ønskedes. Overgangen fra disse lensherrer før 1660 til de nye embeder, amtmandsembeder med faste gager, begyndte i l662 og følgende aar. Men tradi- tioner11e fra lensherretiden blander sig ofte forstyrrende ind. Amtmandsgagerne, der var smaa, benyttedes som lønstillæg for høiere embedsmænd i Kjøbenhavn, hvilke lod embedet bestyre- ved fuldmægtig. I amtmandsinstruktionen af 1685 er det forud- sætningen, at amtmanden skal bo i sit distrikt, men e11dHl.1 ved aarhundredets slutning er det modsatte ikke usædvanligt Amts- inddelingen var svævende, men ud i 1670—tallet indtræder en vis fasthed Den sidste lensherre (befalingsmand) over Agdesiden (Man- dal, Nedenes og Raabygdelaget) var Hans Juel, der siden 1657 havde denne forlening. Han var i besiddelse af samme til l664, da han fik befaling til at overlade «Agdesiden amt» med under- liggende Mandal, Nedenes og Raabygdelagets fogderier til Christian Lí]?(Z(’7IOtI’, som fik bestalling som befalingsmand over «Agdesiden amt;), men samme aar fik han ordre til ikke at befatte sig med Mandal fogderi, og han bestyrede Nedenes og Raabygdelaget til l67l. — Fra 1671 kom Nedenes og Raabygdelaget at ligge under stiftamtmandsembedet, og 1671 udfærdigedes bestalling for Ove
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/787
Utseende