HISTORlI—2. 759 trodser alle besværligheder. Dets matroser søges derfor fremfor alle, dets lodser er bekjendte blandt det nordlige Europas sjø- farende, og disses lig gjemmes fast lige saa ofte af havets bund som af fastlandets kirkegaard. Det var ogsaa fra denne kant, at de første vovelige forsøg at hente korn fra Nordstrand i aabne baade gjordes En skibSkaptein .4lbrectsOu fra Arendal var den første, som allerede i vinteren l808 i aaben lodsbaad vovede sig over Nord- havets bølger til Nordstrand, og fra den tid af forøgedes dag- ligen den lille flotille, og aldrig før saaes den mængde af smaa fartøier at trodse storm og uveir paa det vilde hav. Farten selv blev vigtig, ikke alene fordi den, endskjønt i smaa partier, gav et vigtigt bidrag til kornforSyningen, men fordi den under krigen beskjæftigede mange brødløse hæuder. Med de større skibe, som sattes i kornfarten, hjembragtes med nogle faa mand flere hun- drede tønder korn ad gangen, og viSseligen var denne alvorligere fart fornøden ved siden af hin dvergfart, for at besørge landets kornforsyning. Men denne udbredte sig over langt flere individer, idet ofte kun faa tønder hjembragtes paa baade, der var besat med 2 til 3 mand. Krigen medførte en brødløs tilstand for den golde øStkyst af Kristiansan(ls stift Matroserne havde ved vestfartens ophør under krigens første aar tabt de fleste og for- delagtigste hyrer; det private skibsbyggeri var saagodtsom ophørt under krigen, og i orlogsfarten befandtes kun kanonbaade og enkelte krigsskibe, som ikke tiltrængte store skarer af vore ledige sjømænd. Fiskeriet paa denne kyst, Som ligger østenfor Nesset, er ikke uvigtigt, men giver ikke dets indbyggere tilstrækkelig næring hele aaret igjennem, og for at vinde livets ophold maa de lægge andre næringsveie ved siden deraf. l)et kan saaledes med sandhed siges. at farten paa Nordstrand med mindre far- tøier og baade var en lykkelig opfindelse under hin tids farer.» Om sin egen virksomhed ytrer Aall.— Under den hele krig sporedes ingen egentlig mangel i den kreds, hvori han virkede, og i denne var aldrig ta1en om de usle surrogater, hvormed mangelen paa fødemid1er andensteds ofte maatte afhjælpes. Aldrig erholdt han nogen understøttelse af korn af de offentlige magasiner, medens ikke ubetydelige kvan- titeter udleveredeS af hans egne til omegnen udenfor hans virke- kreds, og til langt fjernere egne. Han tør saaledes med sandhed paastaa, at der ikke gaves nogen privatmand i Norge, som under krigen indførte mere korn fra Danmark til Norge end han, ingen, som mistede flere kornskibe, dels med mindre fordel. Dersom han, uagtet disse tab, bevarede sin borgerlige Selvstændighed efter krigen, da skyldtes dette forsigtighed og held paa andre veie, men han samlede den visselig ikke paa provideringens vei.
