I—IlSTORlE. 749 af en barnløs morbror, efter hvem han havde arvet gaarden Lofthus. Lofthus sad fra først af i gode kaar, og det trond- hjemske Videnskabsselskab gav ham præmie for forbedringer i sit gaardsstel. Han var af et halsstarrigt, rethaversk gemyt, men havde ord for at være hjælpsom. Forordning af 5te februar 1685 forbød andre klager end specielle, som vedkommende maatte fremsætte ved øvrighedens egen bistand, og reskript af l7de juli l744 bestemte fæstni11gs- straf i Kjøbenhavns citadel for den almuesmand i Norge og spindehusstraf for den kvinde, som kom til Kjøbenhavn med ansøgninger, der ikke var paategnede af vedkommende amtmand. Regjeringen havde ved disse bestemmelser søgt at sætte en stop- per for de kjøbenhavnsreiser, som nordmændene foretog for at klage over forurettelser af embedsmænd eller andre. Disse be- stemmelser var dog mere døde trudsler, der blot brugtes mod dem, som fór med vitterlig falsk klage. Lofthus drog i l786 til Kjøbenhavn for at fremføre bøndernes klager, og han overrakte kronprins Fredrik et dokument med 329 underskrifter, hvori der klagedes over undertrykkelser fra em- bedsmænds, lensmænds og byborgeres side, og man bad om„ at upartiske mænd maatte undersøge forholdene. I)a han kom hjem, fik han i et møde med de 329 underskrivere fuldmagt til at op- træde paa deres vegne og en bekræftelse paa klageskriftet. I)a han atter kom til Kjøbenhavn lovede kronprinsen en under- søgelse; men klageposterne maatte særskilt angives i vedkom- mendes navn eller i Lofthus’ eget. Lofthus kom atter hjem og søgte at skaffe alle bevisligheder tilveie. Han holdt et møde paa sin gaard den 7de august 1786, hvor han opsatte nye erklæringer for at vise, hvor slemt befolk- ningen havde det, og hvor ilde de blev behandlede af embeds- og bestil1ingsmæn(lene samt af handelsstanden. Han klager over, at borgerne ikke leverer kornvarer til bonden. før trælasten —er kommen saagodtsom til byen, eller mod pant eller kaution; der- hos maatte de betale næsten dobbelte priser. Øvrigheden var bleven opmærksom paa de samlinger, Loft- hus holdt, og satte lensmændene ud efter ham; Lofthus omgav sig derfor med et slags vagt af bønder for at hindre overrumpling. Man lod optage forhør for at komme efter, hvad de samlinger, han holdt, havde at betyde. Da Lofthus mærkede, at bønderne sluttede sig sammen om ham, blev han mere udfordrende. Da der ikke blev nedsat en kommission for at undersøge klagemaalene, fattede Lofthus den plan at opvigle almuen for at sætte regjeringen kniven paa struben. Snart holdt han møder med kirkealmuen, og snart foretog han hemmelige reiser omkring i distrikterne. «Reiserne,» siger Henrik Wergeland, «gik i aalens
