AARSTlDERNE OG VEIRLIGET. 63 Men enkelte vintre kommer der store snemængder, og dersom disse kommer før jul eller ved juletider, kan sneen blive liggende endog til ud i mai i bakker, som vender mod nord. I alminde- lige vintre er marken bar i slutningen af marts, oftest før. I kystherrederne er sneen borte i regelen i midten af april eller noget tidligere, men det kan hænde, at den gaar bort sidst i marts; det har ogsaa hændt, at den har ligget april maaned ud. Kommer man længer ind i landet, gaar sneen bort i slut- ningen af april og den første halvdel af mai og paa heigaar- 1lene i regelen i mai. I slutningen af april er sneen i almindelighed borte i Vegaars- heien, med undtagelse af smaaflekker og paa afsølte steder i skogen, hvor sne kan ligge til i slutningen af mai, ja i enkelte dybe skogdale kan der ligge smaa Sneflekker helt til St. Hans dag. I 1822 kom der ingen sne hele vinteren igjennem i Ve- gaarsheien, medens 1859—60 var den største snevinter, nogen kan mindes. I Aamli gaar sneen i almindelighed bort i midten af april. Det har dog hændt, at sneen ikke er gaaet væk før i slutten af mai; saaledes aaret 1877, da man enkelte steder gik paa ski pintseaften (sidste halvdel af mai), ligesom man samme tid ogsaa kjørte paa slæde fra Aamli til Vegaarsheien. Men det har ogsaa hændt, at man har sat poteter i slutten af marts, hvilket hændte f. eks. vaaren 1882. I Bygland gaar sneen borti bygden i slutningen af april eller i de første dage af mai. I Valle begynder sneen at aft-age i slutningen af marts, og saa veksler oftest tø, regn og slud indtil midten af april. I slutten af april er sneen i regelen borte nede i dalen; i Bykle ligger den noget længere ved gaardene. Det hænder, at der i begyndelsen af mai har ligget 2 m. dyb sne ved Bykle kirke. I mai er veirliget ofte raat og koldt og høiderne snedækkede. Kolde vinde fra nord («reiskjølen», rensdyrkulden) skader ofte den nylig opkomne sæd. I juni og juli falder kun lidet regn. Varme og mangel paa regn er oftest aarsag til misvækst. Sæden skinner væk og giver ringe udbytte saavel i straa som i kjærne. Et saadant misvækstaar kaldes «skjenaar». Jernnætterne indtræffer mellem 25de-—30te august og anretter ofte ødelæggelse paa sæd og poteter. Om høsten er veirliget i regelen regnfuldt. Regnfuldt veir i høsttiden besværliggjør indbjergningen og gjør, at afgrøde af ager, og end mere af eng, kommer mindre god og næringskraftig i hus. Frosten kommer omtrent i midten eller slutningen af oktober, og med den den første sne; megen og
