742 NEDl-2NES AMT. Erik Munk blev ifølge sagnet lokket ombord paa et kongeligt krigsskib, som sendtes opover til Nedenes, og bortført mod sin vilje. Udfaldet blev, at Erik Munk “kom paa I)ragsholm slot, hvor han“ indsattes den 8de august l586, og hans gods blev ifølge kongebrev af 25de august næstefter inddraget under kronen, hvor det endnu i det følgende aarhundrede udgjorde en særegen for- lening under Nedenes. Afviklingen af hans talrige retstrætter varede i mere end et halvt Snes aar og forvoldte regjeringen bryderi og udgifter. I begyndelsen synes Erik Munk at have havt det taaleligt i fængslet, og han benyttede tiden til at skrive et vidtløftigt for- svar for sin hele fæl-d. Efter et forsøg paa at flygte blev han holdt i strengere for- varing. l fortvilelse tog han sig selv tilsidst af dage i aaret l594, og hans lig blev begravet under galgen udenfor slottet Med en badSkjærdatter fra Helsingør havde han flere sønner, og en af disse var den store opdagelsesreisende Jens )lI1mk, som er født paa Barbn gaard. Jørgen Erikssøn beklædte bispestolen i Stavanger stift fra l59l indtil 1604. Folket holdt fremdeles fast ved megen katholsk lære, og presterne maatte finde sig i at tage del i de katholske kirkeskikke. Saaledes brugtes fremdeles «lystænden» ved daab og barselkvinders kirkegang. Man j gik kun til alters paa paaskedag og havde da indtil G aars gamle børn med; befolkningen holdt fremdeles paa, at fadderskab skabte aandeligt frændskab; den feirede fremdeles «kjørmoss» (aarsdag for kirkeindvielse) og afholdt sig fra arbeide paa helgendage, som var forbudt i ordinansen, ja man overtalt‘e præsterne til at holde gudstjeneste og kirkemesse, ialfald til at deltage i det dermed følgende gjæstebud; naar barselkvinder ind- lededes i kirken, hændte det fremdeles, at de ikke straks vilde søge Sine egne stole, men holde sig den dag for et afgudisk alter (det er et alter1for den hellige jomfru eller en helgen). jI Raabygdelaget holdt man fremdeles fast ved katholicismen eller rettere sagt man var falden tilbage til hedenskabet. Derhos negtede den at betale tiende som tidligere, men holdt den ene fjerdedel, «bondeluten», tilbage og søgte at formindske ydelsen ogsaa paa anden vis. “ Den hjælp, præsterne erholdt hos den verdslige øvrighed, var overmaade liden; tvertimod fandtes der baade fogder og lens- l1errer, som lagde an paa at berede dem saa mange vanskelig- heder som muligt. Bispen Jørgen Erikssøn sammenkaldte 1573 i Stavanger en synode af alle præster i hans stift, hvor der udfærdigedes en række vedtægter, som «tilsigtede at udrydde alle levninger af katholsk tro og ceremonier, at opretholde ensartethed i kirkelige
