HISTORIE. 73I hædersmand, og kongen takkede ham meget og had ham at be- holde embedet og sagde, at han neppe vilde kunne faa nogen saa brav mand i hans sted. Disse penge i den udstoppede buk var dog ikke skattepenge, men bukken med dens indhold havde Torkel fundet blandt Haakon jarls hemmelige gjemmer og overleveret den til 0lav, som paalagde ham at gjemme den som en nødbjælp. Denne her omhandlede begivenhed fandt sted omkring lO4—L eller 1047. — Paa Olav kyrres tid levede paa Agder Kale S(ebjørnssøn, hvis far Sæbjørn skal have været en søn af hin Torleiv spake, Erik jarls fosterfar, paa hvem Hallfred Vandrædaskald udstak det ene øie; medens Kale Sæbjørnssøn hørte hjemme paa Agder, boede Torleiv i Meldalen i Tron(lhjem. Kale Sæbjørnssøn var en vis mand og en god skald. Hans søn Kol, der ogsaa udmærkede sig ved sin forstand og sine indsigter, nævnes som fuldvoksen faa aar efter Olav kyrres død. Der siges ikke, hvilken gaard paa Agder var denne æts hovedsæde. P. .4. Munch antager, at den har været paa Øst-Agder, nærmest en af de store gaarde omkring det nuværende Arendal. Baade Kale og hans søn Kol fulgte Magnus Barfod paa hans andet vesterhavstog, og Kale blev 1098 saaret i fægtningen i Anglesey sund,“i hvilken kamp lendermanden Sigurd Sneis fra Agder, en frænde af Kale, faldt. Kales saar vilde ikke læges. og de voldte hans død. Som erstatning for tabet af faderen gav Magnus Barfod Kol Kalessøn til ægte jarledatteren Gurmhild. Hun var datter af orkneyjarlen Erlend i hans ægteskab med Tom Sumarlides- datter. Derhos gav han ham flere eiendomme paa øerne og en hovedgaard i Papule, sandsynligvis paa Rossø. Paa bryllups- dagen gjorde han ham til lendermand, saaledes som faderen havde været. Kols svoger Magnus jarl paa 0rkney blev i l115 dræbt paa foranstaltning af sin frænde Haakon jarl. Kol Kalessøn paa Agder indlod sig ikke paa at hevne sin svogers død mod den mægtige Haakon jarl eller paa at gjøre noget forsøg mod hans sønner, saa længe disse endnu var popu- lære; men han sad hjemme paa sine gaarde paa Agder, ventende paa den beleilige tid. Imidlertid voksede hans søn Kale op til en haabefuld yngling. Han var velvoksen og en mester i alle legemsfærdigheder, men især en ypperlig skald, saa at hans vers endog anføres som mønstre blandt de fornemste skaldes frem- bringelser. Han opholdt sig dels hjemme hos faderen, dels hos sin frænde Salmund, en søn af den i Angleseyslaget faldne Sigurd
