— H1sTORn-:. 725 blev den at dræbe sin fosterbroder Vikar; beretningen om dette er helt mythisk. ’ P. A. Munch a-ntager, at der ligger noget til grund for disse sagn, at der mod slutningen af det 7de aarhundrede i Norge har været et rygsk eller egdsk rige, bestaaende af Rogaland og Agder med tilbehør, eller rettere, at R1ogaland endnu ikke havde delt sig i de to fylker Rygjafylke og Egdafylke, men dannede et eneste fylke lige fra Ryvarden til Rygjarbit; den konge, under hvilken det naaede den største magt, var Vikar Haraldssøn, der tillige underkastede sig Hordaland og den ikke rygske del af Telemarken samt de tilgrændsende dele af 0plandene, hvortil man dels kunde regne Telemarken selv, dels Vos, over hvilket «Fundinn Noregr» lader Vikars æt herske; Vikars æt er siden bleven fortrængt, først fra Hordaland, siden fra Rogaland. Mun(—h mener videre, at Vikar virkelig har havt i Sin tjeneste en navn- kundig rygsk helt, ved navn Starkad, hvis styrke og tapperhed, skaldeevne, lunefuldhed og blanding af gode og slette egenskaber har vakt en ualmindelig interesse og bidraget til at gjøre ham til en ægte sagnhelt, især ved at antage ham for den samme som eller en ætling af den mytl1iske jøtun Starkad Alud1—eng; ligeledes antager P. A. Mam(“h, at Starkad virkelig har fældet Vikar og har opnaaet en meget høi alder, som dog ikke behøver at antages høiere end 7O—-8O aar. Om Ragnar Lodbroks søn, Sigzn-d Orm i ()ie, heder det, at han ved delingen af faderens rige fik blandt andet ogsaa Agder. I beskrivelsen af Lister og Mandals amt er omtalt en del begivenheder fra Agder, som ogsaa maa nævnes her. Som konge paa Agder nævnes Harald den gram-aude, Halvdan svartes morfar. Det heder nemlig om Gudrød Veidekonge, at han sendte sine mænd vester til kong Harald den granraude paa Agder for i hans navn at beile til dennes datter Aasa: men Harald sagde nei. Gudrød drog da senere med en Styrke ud paa Agder og kom uventet til kong Haralds gaard. Harald gik med den styrke, han havde, i kamp, men han faldt med sin søn Gyrd, og Gudrød gjorde et stort bytte; han førte ogsaa Aasa med sig og holdt bryllup med hende. De fik en søn ved navn Halvdan, den senere Halvdan s-mrte. Da han var et aar ga1nmel, laa kong Gudrød en høst med sit skib i Stiflusund: en kveld, da kongen var meget drukken og skulde gaa op fra kibet, stak en mand et spyd gjennem ham, hvilket blev hans bane. Man- den, som straks blev dræbt, var dronning Aasas skosvend, og hun vedgik, at det var skeet efter hendes foranstaltning. Tjodolv af Hvin, der opholdt sig hos hans søn Halvdan, siger ogsaa, at Aasas tjener var Gudrøds lumske morder. Stiflu-
