KOMMUNIKATIONSMIDI.EB. 643 Om banens konstruktion kan oplyses Underbygningens plan umbredde .— I jordskjæring ............ m. 4.0 I fjeldskjæring .......... » 3.3 Paa fylding ........... » 3.6 Samt1ige spors længde (iberegnet sidespor) . » 18150.0 Skinnevægt pr. m. ......... . kg. l5.0 Sleepers ..... ....... a ntal 26 919 -—ä ...... . . dimensioner m. 0.09 )( 0..19)( 1.8O Ballasteringens tykkelse . . .
0.4
Hovedsporets stigm“ngs— og kru.mningsj’orhold .— HoriZontal bane ...... m. 4 244.0 I stigning eller fald indtil 5 0foo (indtil Vsoo) . . » 6040.0 -»— 6—1å 0Z0o (indtil IZc-1) . » 2 ?3o.o -»— 16—2O 0Z0o (indtil lZ.6o) . » 2 210.0 -»— 21—-30 0Zoo (indtil 1Zss) . . » l 366.0 Maximumsstigning eller fald ........ 0Zoo 33.33 Ret linje ........... . . . m. lOO33.0 I kurve med radius mere end 250 meter . . . » 2796.0 -»— fra 250—1OO m. og derunder » 3764.0 Mindste radius ........ . . . » 60.0 Jernbaner under lrygning. Under bygning som statsbane er i Nedenes amt en jernbane fra Arendal til Aamli. An1ægget be- sluttedes af Storthinget 1ste og 2den marts l894. Efter beslutning af Storthinget den l1te juni 1898 føres linjen over Mæsel, Bøilesta(l og Nelaagj“oss gjennem herrederne østre Moland, Øie-stad, Fr-olan(l og Aaml-i. Længden bliver 58.5 km. Beliggenheden af Stationen i Arendal er ikke endnu bestemt. Banens sporvidde er heller ikke bestemt. Efter den i 1894 fattede beslutning skulde banen fra Arendal gaa mod nordnordvest til Bøilestad over gaarden Hersel, den saa- kaldte Arenda1—Hersel-Aamlilinje. Men efter beslutning i l898 kommer linjen fra Arenda1 først i vestlig retning til Mæsel i Froland, hvor privatbanen Grimstad- Mæsellinjen kommer til at støde til; derefter fortsætter linjen i det store følgende Nidelvens østside til Aamli. Stationens beliggenhed i Arendal er, som berørt, endnu ikke bestemt Banen kommer mellem Arendal og Mæsel at gaa forbi Braa- stadvatn op mod gaarden Rosse(lalen, hvorfra linjen sænker sig mod RisUern; herfra gaar den om Dalsjordet over mod .lIæs(—l ved Nidelven, hvis østside den følger under jevn og svag stigning indtil Bøilesta(l sag.
