636 NE1)1—:NEs .mT. Til aj“tensmad er det for det meste grød. Dette er maaltiderne i Høvaag, og til dem nærmer de fleste kysthe1—reder sig; dog vil ungdommen mange steder gjerne om- bytte grød og melk om kvelden med Smørrebrød og the. Mange steder indskydes et maaltid føredag mellem frokost og middag og agt mellem middag og kveld. Det bemærkes, at det, som i indlandsbygderne kaldes maaraa.— bite regnes i somme kystherre(ler for dugur, dauer, medens dette maaltid dugur kaldes føredag; saaledes i østre Mola):d: Om morgenen mellem kl. 5 og 6 kaffe og smørrebrød. Dette maaltid kaldes i almindelighed her for «dauer». Kl. 9 spises melk og grød eller melk og brød, men i den senere tid er dette maaltid gaaet fordetmeste over til kaffe og smørrebrød. Dette kaldes her for «føredag». Kl. 12 spises middag. Den bestaar i almindelighed af kjød, flesk, fisk, Salt eller tørret. Poteter og grønsager bruges for det meste hele aaret, særlig poteter. Kl. 4 eftermiddagskaffe med smørrebrød; dette kaldes for «øgtɔ. Til aftenen bruges i almindelighed grød. Kystherrederne viser i“det hele større variation i hovedmaal- tidet, middagen, end indlandsherrederne, Salt kjød, flesk, erte1—, gryn, med poteter og suppe, ogsaa gulerødder og kaalrabi anven- des, Salt sild, makrel og anden Salt fisk med poteter, tildels Salt kjød med kompe eller klub (melboller), risengrynsgrød og melk, potetgrød og melk o. s. v. Fersk fisk angives forholdsvis sjeldnere, end man skulde vente i kystherrederne, og fra Eide heder det udtrykkelig, at fisk bruges ikke meget, da fiskerne ikke vil sælge sin fisk uden til priser, som de er sikre paa er høiere end prisen i byerne. Imid- lei-tid har smaafiske ved kysten sin betydning i husholdningen, og det er sikkert, at under makrelfisket er fersk makrel almin- delig anvendt i alle byer og hysther1—eder og desuden ofte et godt stykke op gjennem lan(let. Til smaabønder og strandsiddere har margarinen og hvede- kagerne aIn1indeligvis fundet veien. Om anvendelsen af nogle planter i Setesdalen i ældre tid beretter Gjellebøl: Ge12tiana, som af bønderne kaldes (uden tvil ironisk) søterot, vokser paa nogle steder paa heierne, navnlig i bakker, hvor over- flødigt græs findes. Den brugtes meget af bønderne som univer- salmiddel. l)e skjærer roden ganske smaa, koger den under lukket laag i øl og drikker øllet, naar det siden fra roden er afsilet. Den blev ogsaa skaaren smaa og sat paa fransk brændevin Angeli(?a, som kaldes kva)mrot, voksede ved Breive (Breivik) i Bykle. To andre vækster brugtes af bøuderne, nemlig gople og turte. Den første brugtes
