BEFOLKNING. 627 Deres Skoe vare mest Huus-skoe. De brugte og ensaalede Skoe med loddent 0verlæder og lange Spidser, hvori Træe va-r 1indsyet. De havde og Hoser og Buxer til sammen, som de snørede til ved Skoene, som andre Snøe-sokker, som de kaldte Hugesokker. — De brugte og i gammel Tid flade, graae Hatter med lange Spidser hen i Weyret fremme og bag paa; jtem hvide eller graae wadme1s Huer, som hængte langt ned over Axlerne. Mændene havde og et slags Stakker, d. e. Skiørter — til hellig Dags Klæder-, som ikke fast længe siden brugtes af rødt, blaaet eller brunt Klæde, dog allermest af rødt, noget saa nær skaaret som de forrige, uden at Flaskerne vare paa en Part rundt omkring med snævre og paa den anden Part med wiide Folder, ligesom og bag paa hver Side med jndsyet Træe udj; paa det at de Folder desto bedre kunde staae. n Fiældmændene havde ikke som de andre Klæder skaarne af Wadmel, men af Bukke-Skind, Gede-Skind eller Faare-Skind, som de kaldte Souar og Bukkar. Qvindfo1kenes Kiortler vare skaarne mesteparten, som deres ere, som nu er i Brug; uden alleneste at de vare hviide-graae eller noget rode, som Faaret var lydt — farvet — til. De havde og et slags røde Huer, som havde en sort Liste nede11omkring indtil midt paa, toe eller tre Finger breed og 3 Spidser hen i Weyret, med 2 eller 3 slags Leet— d. e. Farve — en fremme paa og en ved hvert Øre. Siden den Tid er der adskil- lige Forandringer kommet paa deres Klæder, baade paa Farven og Mønsteret; og kan altsammen være taaleligt, uden deres Buxer, som nu er i Brug; thi udj et Pa-rr Buxer skjæres nu 12 eller 14 norske Alen.» Den gamle dragt med kufte og knæbukse synes at have holdt sig ned til femtiaarene; thi P. r?lI. Soegaard, som vari Setesdalen omkring l85O, skriver om klæde(lragten dengang: «De ældre havde den hvide sidkufte, som med et for hvert bygdelag eget snit i fordums dage fandtes næsten over det hele land; de yngre havde ombyttet den med en g-raa, kort trøie, udstafferet med lister af forskjellig farvet klæde, de vide bukser var blevne trange, saa den gamle dragt, dergk1ædte de staute, kraftige setbygginger saa godt, allerede dengang var sin under- gang nær. Hov-edbunaden er fremdeles sort hat, prydet med sølvkjæder, baand og spænde Kvin(lernes dragt er derimod omtrent den samme som for hundrede aar siden.» .C. IV. Rie(—k Skriveri 1867 («Fra Fjeld og Hav»): «Der var“engang — og der findeS endnu gamle mænd, der bruger denne dragt — at setesdølen gik i sid, vid kufte, korte, gule skindbukser, der var knappede ved knæet, lange, hvide stømper og knæbaand med dusker. Men det er nu længe siden, og
