Ben-o1.1(N1NG. 583 forefindes paa vore ældste stavkirker. Billedets hoved, med langt, krøllet haar og skjæg, bar en krone eller en ring omkring det øverste parti, kjæften var forfærdelig opspilet, øinene dan- nedes af store messingbukler; om midjen var et belte, armene var tætsluttende og hænderne lagte tæt sammen paa forsiden. Læggeben og fødder var blot antydede Faksen paa Brekke omtaltes af gamle folk for S(’h)l(’í(Z6’)’ som et rundt menneskebillede; ansigtet havde øine af bly, saa det «tottest glaape fælt for si». Hver lillejuleaften satte man frem foran afguden mad og øl, hvorpaa n1a-n gik ud, 1:(medens han aad)“1, naar man kom ind igjen, syntes man altid at mærke, at han havde nydt af retterne. Man brugte ogsaa at lægge vadmel paa bordet, at Faksen kunde skjære sig klæder. — Saa- ledes blev Brekke-Faksen dyrket lige til 1858, da den gamle kone paa gaarden fik skrupler over denne sin afgudsdyrkelse. Hun tog da billedet fra sin plads, kastede det i ilden med de ord: «Detti va alta1—i ’ass Faksi», hvorpaa hun brast i heftig graad. Gamle Thore Hasta1l, da 75 aar gammel, fortalte maleren 1SPhnei(l(Wr om «Faksen, en avgote, da ha aa Rygnestad». Der var blot den og en Fakse til i Hyllestad. Den paa Rygnestad havde han seet og endnu for faa aar siden spurgt efter, men baade den og «pilinn» og alt andet efter Vonde .—la.s“mund «ha da ruska ut» — der «va kji ko a gaamaalt hyvri», som hang igjen over døren Faksen var laget plent som mange af de gamle «kvilesto- pann» med et rundt hoved og derover et speir; intet ansigt ud- skaaret; dens plads var med «høgsæti framte mæ skaape». Bredsiden var vendt mod høisædet, og ned paa dette var en stabbe, hvor de satte mad juleaften, og troede, at Fakse aad den. Ved høitiderne blev Fakse baaret ind. Det varede saa længe, at en mand, som endnu levede omkring 187O, mindes at have hørt det af folk, som havde seet det. Fakse blev brugt til at sætte ølbollerne paa; der stod den hele julen, og i gjæstebudene maatte ingen smage øllet, før bollen havde været hos Faksen, til hvem husbon(len bragte den lige fra kjælderen. Efter lngPrd Rikes sigende laa Faksen paa Rygnestad i lang tid ude i en vedskaale, men de havde den, ligesom paa Brokkei Hyllestad, inde hver «Lussinott-O og satte ham i høisædet med mad foran. Saa gik de ud, mens han aad, og naar de kom ind, syntes de altid, det var minket, mens de var ude. Efter det levnede stykke at dømme har hovedet været l-—lY„1Z2 alen i tvermaal: en planke, ca. 2 tommer tyk, blev brugt
