46 NEDENES AMT. forskjel i temperaturen, megen fugtighed, stærke vinde, især om vinteren, megen nedbør og et stort skydække, og dette er da for- aarsaget ved havets nærhed. Indlandsklimatet har varm sommer, kold vinter, tør luft, svage og uregelmæssige vinde, klarere himmel og mindre nedbør. Den daglige og aa-rlige veksel i temperaturen og fugtigheden er betydelig. Aarsagen s ligger i solens stærke varmevirkniug paa landjorden om sommeren og jordbundens stærke varmeudstraaling om vinteren. Høifjeldsklimatet er lidet studeret, da der ikke er stationer i store høider over havet; thi folk tager ikke ophold der til sta- dighed. Solstraalingens intensitet tiltager opad som følge af, at at- mosfæren tyndes og derfor opsuger mindre og mindre mængder varme. For luften er imidlertid selve jorden den fornemste varmekilde, idet jorden meddeler sin varme til luften. Temperaturen aftager med afstanden fra denne fornemste varme- kilde eller med høiden over havet. Denne temperaturaftagen opad er forskjellig, men udgjør gjennemsnitlig O.5—O.6Ó C. pr. l00 m. stigning. Den har en aarlig periode med maximum om sommeren og minimum om vinteren. “ Imidlertid viser erfaring, at der er vigtige undtagelser fra denne regel i bjergegne, idet temperaturen i dalbunden ofte er lavere end oppe langs fjeldsiderne, især i varme, æ-indstille nætter. Fordunstningen er under forøvrigt lige omstændigheder meget raskere i høifjeldet, da lufttrykket“her er mindre. Heraf kommer den eiendommelige gjennemsigtighed hos høifjeldsluften. Regnmængden paa høifjeldet er af interesse. Langs fjeldsiderne tvinges luften til at stige tilveirs, hvor- ved den afkjøles under kondensation af dens van(ldampe. Regn optræder derfor tilfjelds meget rigeligere og hyppigere end i lavlandet. Her maa dog erindres, at fjeldene i regelen har en tør side og en regnside: Regnsiden vender imod den kant-. hvorfra stedets regnvind kommer, og hovedmassen af luftens fugtighed falder ned her, medens den udtørrede luft blæser videre. Paa Vestlandet er der saaledes af denne grund en betydelig nedbør, medens fjeldene i det indre af landet er forholdsvis tørre. Nedbøren falder med stigende høide over havet mere og mere som sne. I en vis større høide, der afhænger af stedets beliggenhed længere nord eller syd, kommer man til en grændse, ovenfor hvilken der ligger evig sne. Endelig paavirker fjeldenes form i høi grad vinden og vind- retningerne, idet fjeldene ikke alene virker forandringer i retningen
