Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/584

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BEFOLKNING. 571 Ikke alle mennesker har en god ham, og naar et menneske eller et dyr bliver sygt, saa kan det være en saadan ond ham, som er’kastet paa vedkommende Den, hvem hammen tilhører, behøver da kun at berøre den syge for at give ham hans hel- bred igjen En mand paa Røiseland, Nils Røiseland, blev omskapt. Han var snart skrub og «laag uti i haio» og snart mand igjen, der- for kaldte de ham Skrubbe-Nils. Hvert aar tog han de bedste og fedeste «smaalog», han havde, og satte ud til skrubben; intet dyr havde det saa ondt og trængte saa saart til mad som skrubben, sagde han. Det kjendte han vel til af det, han selv havde prøvet, da han laa ude. Paa Røiseland var der ogsaa en mand, som stundom blev forgjort til en hest; om ham er der «ei gaamo rime»: Hesten ’ass Laiv, han skaapar i klaiv, han hev fengje so vond en vani; o fyst han kjem halm aa Skaaleklaivann, so jagar ’an I.aiv av gare. Var(lit-le eller vardyvle var en vette, som følger eller gaar foran et menneske; ved slag i væggen, døren og andensteds giver han forvarse1 om folks komme eller død, især ved drab eller druk- ning. Ellers følger vardivlen eller vardøgeret visse fo1k, der har den egenskab, at man kan høre dem komme, før de er der; der- for kaldes de ogsaa forefar, fyr-eferd. P. Blom fortæller i sin beskrivelse af Valle om præsten H. C. Ross (præst i Valle fra 1821—-27): «Naar han ventedes, kom hans skikkelse en stund i forveien.» Deil(legast. DeildeUov kaldes den, som flytter deild eller skiftestene mellem gaardene Hans straf er den, at han efter døden maa fare ude som deildegast. Høres skrig af en mindre ugle, kaldes denne for «skogar- gasten». Den holdes for et gjenfærd af en mand, der har flyttet grændsestenene (deildesteinene). Han har den straf om natten at bringe disse tilbage paa det rette sted. Maren . Maren (mara) rider folk i søvne og plager folk og dyr: Man skal tage en kniv, lægge den i et tørklæde og føre den 3 gange over det hele 1egeme. Derpaa gjør man det samme med en saks og endelig med en «simonsvipe», der er en udvækst paa birke-