ð68 NEDl:2NES AM‘1’. (1—Lat deisen gange», sa Jørund Kvaali; «ko vi di ’an!䧗 sa ’an. Men Gunnaar stengd’ ’an inn i basstoga atte. Daa daska Jørund av aa slept’ ’an ut-te: «Frægde menna aa Kvaali, o vesaalmenna i Kolls’us ti niande leI:—) sa tussen o piIa seg av hit i Kvaals- napen. Sø fortaa1de Gome —— (—:o rektig so», sa ’u; «der hev alli vore ko frægdemenna aa Kvaali, o arminga i Kolls’us adde dage-;, sa ’u, o duvde de ti so væl. Troen paa tusserne er ikke helt uddød. Der er adskillige, Som af frygt for (1—Skrømt.W) nødig vil færdes ude efter solens ned- gang. v X Os ke) —eiere . Oskerei-sagnene findes i Setesdalen i mangfoldige afændringer. Overalt her rider Guro og den gamle udlevede Sigurd Svein i spidSen, ildgjerningsmænd og slagsbrødre er med, og færden drager især i juletiden med gny og larn1, ringskoede heste og ranglende ringbidsler frem, rider om stuelaftenerne, saa huset ryster, og “søiler“— stundom «af“11 og kaster sadlene paa taget. Mangen mand har færden taget med flere mil, medens legemet med fraadende mund har ligget igjen i sengen, og først ved banden eller gudsord er han sluppet fra ri(ltet. Naar oskereien kommer til høladerne oppe i heien, løfter den taget af og lader sine heste æde. Det bedste middel mod den er et tjærekors, smurt over døren om juleaften, især af tjære, der er brændt ved St. Han’sdagstider. Paa fladbrød og Smør og anden ju1ekost sættes et kors for at hindre, at det borttages af Guro i oskereien. L—mad fort1æller, at en bonde raadspurgte ham for en syg pige, der led af tæring. Han angav som aarsag til syg-dommen, at hun sidste jul havde været i reia. En gammel kone saa oskereien i sin barndom, da hun var hjemme hos sin far paa Kveste. Færden var saa lang, at «den rak fra Stuvækre ved pladsen Mo til nord i skaret», der hvor den gamle danseplads i GarSli er. Paa gaarden Mannspann blev en mand spændt ihjel, efterat oskereii havde afsøilet. En af færden kom ind istuen, og da han vendte sig i døren, saa man hesterumpen bag. Der oskereien soyler av (sadler af), skal ske mandefald, som og er skeet paa Homme, Joret og Viken og flere steder. Heste tog oskereien, hvor den kunde; for at hindre det, sættes «simonsvipu» (birkeknuder) hver juleaften over (1:hesthus- dynni:—*. Tjørekrossa eller kors af tjære sattes over alle døre og hver baas.
