Bl-ZFOLKNING. ?‘)6I Da huldren havde sunget visen tilen(le, sigtede Halvor med børsen paa den store stud paa aakeren. Da lo huldren og sag(le: «Du skyt ikkje Ringal idag, min mann; du hev kje vaska degIÞɔ Da Halvor hørte det, drog han haanden efter græsset, som var vaadt af dugg, strøg sig over ansigtet, og fik paa den maade vasket sig. Saa brændte han løs, Oksen faldt, og alle kjørene forsvandt. Men hulderen blev vred og raabte: «Etter di du drap Stuten Ringal, skal det ikkje koma frægdarmenn paa Nordbø i 9 mannsaldrar!» Gamle folk siger, at saaledes gik det og. Denne okse Ringal havde to store jernringe omkring hornene, eg disse skal være til endnu. Den ene staar i en forstudør paa Haugum i Flatebygd, den anden siges at være kommen østover til Mjaaland i Mykland. De er som andre jernringe, kun ved klangen skiller de sig fra andre og det skal være et særmærke, paa, at de er komne fra underjordiske. Ta-9se-Stuten De va eigaang um summaaren, hjuringann laag eisemadde paa stoylen. So va de en laurdage, da gjætte unde a store li, sum da kaddar Smyle-li. So gaa(lde da alli at, fyrr’ell der kaam en store braanlutte stute ne o liæ. Han fygde heim. Han laag allstøtt mitti grindæ (kvine). So løp der a kjyr-, o ’u fekk kaave mæ denna stute11, o ’an va braanlutte, sum fairen va. O sia fekk kjyræ alli ko braanlutte kaava. Stuten va der i aatte dage — ti den aire laurdagjen. Daa de va i middegji (§daa da ha stillt ti daagurs for o mokke) den aire laur(lagjen, daa hoyrde hjuringann, at de ropa paa Ringaal-stuten, o da saag a røkkje mæ krætur og fokk, som røkkte paa heiæ unde Smyle-li. De ropa ei gaang, men Stuten hoyrde de inkji. Den aire gaangjæ reis ’an upp. Men daa de ropa tre-e gaangjæ, daa sprang han yve grindæ, so ’an alli snaart ’æ; men so kaam ’an burt. — De va en tusse-stute. Graafolen. Om skeidene end er gaaet af brug. lever de endnu i folkets sind, ikke blot i historiske, men ogsaa i balvmythiske sagn. Saaledes Ved man at fortælle om en mand, Leiv Roysland, der havde fanget en huldreheSt i en fjeldur; den kaldtes Graa- folen og havde guldsko, og med den vandt Leiv prisen ved alle skeid. Men engang han slap den oppe i heien, gav han den med bidslet et drag over lænden, og saa spændte Graafolen ham ihjel. Siden kom den 3 aar efter hverandre den sidste lørdag i august, skeid-dagen, ud paa heibrautene og knæggede, men der var ingen som kunde tage den. 36 — Nedenes amt.
