556 NE1)1?:N1—:S AMT. spiller dragen Faavners rolle, idet det dragne sværd, vi ser Sigurd holde i haanden, gjennemborer dens bug. Den venstre planke viser os nederst for fjerde gang Sigurd, fremdeles kjendelig paa hjelmen, siddende foran —ilden, over hvilken han steger Faavners hjerte og indvolde. Med den høire haand dreier han stegespiddet, mens han stikker den brændte venstre haands fingre, hvorpaa der fra hjertet dryppede fedt, i munden, hvorved han lærer at forstaa de fugles sprog, der to i tallet sidder i træet over hans hoved, medens en tredje har slaaet sig ned over den paa den anden side a-f ilden siddende Regin, der — fremdeles kjendelig paa sit spidse skjæg — er slumret ind, medens hans hoved er sunket ned paa sværdheftet, som han omfatter med sin høire haand. Paa denne planke sees ingen medaljoner, men figurerne er indarbeidede i de slyngeornamenter, der danner det stærkt stiIiserede træ, under hvilket Sigurd og Regin sidder. Over dette træ Ser man Sigurds ganger, Grane, belæsset med Faavnerguldet. Derover sees Sigurd for femte gang, idet han dræber Regin. Begge figurer er fremdeles kjendelige ved hjelmen og skjægget. Sigurd staar til venstre, ved hans side hænger den tomme sværdskede. Medens han med sin venstre haand griber om ReginS høire arm, gjennemborer han ham med sit sværd, saa at Regin, hvis venstre haand afværgende be1—ører sværdet, falder baglængs, idet blodet strømmer ham ud af munden. Ligesom for at betegne, at nu en ny afdeling af sagnkredsen be- gynder, skiller en orneret linje tversover planken denne frem- stilling fra den næste og sidste; over linjen ser man nemlig Gunnar Gjnkessøn liggende i ormegaarden, hvis slanger danner ornamentslynger, mens han bagbunden slaar harpen med tæerne. Disse fremstillinger synes at pege paa begyndelsen af det 13de aarhundrede Kirken, hvis arkitektur man ikke kjender, blev nedtaget aar 1838. Vegusdal kirke, Veikolfs-(laL9 kirh;ja, havde figurfremstillinger af vølsungesagnkredSen. Vegusdal kirke tror man at turde henlægge til det l3de aarhundredes første halvdel; den nævnes første gang 1348. Naar kirken reves, er ikke opgivet, meni den nyere tømmerkirke, der blev nedtaget i l867, var den gamle stavkirkes portal indsat. Dens to Planker med sine halv-seiler kom til universitetets oldsagsamling. Den høire planke har planteslynger med to dyreskikkelser, det ene dyr har fuglel1oved og plumpe former. Dyrehovedet, af hvis mund slyngerne udgaar, er forsvundet, ingen hjørnedrager optræder. Den venstre planke viser os Scener af vølsungesagnkredseni former, der er stærkt beslægtede med hyllestadrelieferne.
