Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/533

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

å2O NEDENES AMT. Den er kjendt paa SandWichsøerne, Panama, Kongo, Kamerun og paa steder rundt Afrikas kyst. Sygdommen forekommer paa den nordligste af de japanske øer (YeZo) og paa de nordenfor liggende øer Kurilerne. c I Australien er den i den senere tid iagttaget i Sydney, Melbourne, New-Zeeland. i Efter 1890 har den vist sig i Europa og i de forenede stater. Ombord i skibe har den længe været iagttaget i visse far- vande, særligi det indiske hav, paa japanske og brasilianske krigsskibe ved Japans kyster, i det stille hav o. s. v., fortrinsvis blandt den far-vede besætning. Særlig siden 9O—aarene optræder den hyppig paa almindelige handelsskibe, særlig paa seilskibe med lange reiser, og ikke alene i de nævnte farvande, men ogsaa paa reiser mellem steder, hvor beri-beri ikke vides at forekomme. Sygdommen bar en fugtig, vatersottig form, en tør, med af- magring forbundet form og en blandet form. Den optræder med meget forskjellig dødelighed, der er nævnt 10—7O pct. Efter et kortvarigt almindeligt ildebefindende indfinder sig hurtig det mest iøinefaldende symptom, den eiendommelige gang, hvorved benene, der samtidig er stærkt svækket, løftes høit. Tiltagende lammelse baade af føle— og bevægeevnen tvinger snart patienten til at holde sengen, og under symptomer paa hjertesvækkelse, ofte med udvikling af vattersot, kan døden indfinde sig efter faa dages fo1îløb. — Hyppigere strækker sygdommen sig dog over et længere tids- rum (flere maaneder) og efterlader ikke sjelden svækkelse gjennem flere aar. Tilbagefald er ikke sjeldne. Beri-heri antages af de fleste 1æger for ikke at være smitsom. Man har især givet slette hygieniske forhold og utilstrækkelig eller daarlig næring skylden for beri-beris opstaaen. I Japan, hvor man tror at finde sygdomsaarsagen dels i nydelsen af visse fiske, dels i ris, har man især rettet opmærk- somheden paa kostens Sammensætning og lagt Vægten paa til- førsel af kvælstofholdig føde. Medikamenter synes ikke at have synderlig virkning Om den egentlige aarsag til beri-beri er lægerne i vildrede. Nogle mener, at beri-beri er en ernæringssygdom, og da enten en blodsygdom beslægtet med skjørl)ug eller en bungersygdom frem- kaldt ved utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig føde, andre har ment, at det var en forgiftningssygdom, som skyldes fødemidlerne, nogle mener, at det er en infektionssygdom i lighed med malaria o. s. v. «I medicinsk tidsskrift» for 1903 omtaler læge Stian Erichsen undersøgelser af havnelæge i Falmouth og Truro C8(’‘íl Bullmore,