Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/531

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

5] 8 NEI)ENEs AMT. nydelse af stærk kaffe og røgning af skraatobak, der nydes af kvinder saavelsom af mænd. Kostholdet er vel ogsaa nærmest skyld i de forholdsvis ikke faa tilfælde af sukkersyge, som endog forekommer i konfirmationsalderen. Der bruges nu meget raastegt tung stomp. Tænderne ødelægges nu tidligere, medens Setesdølerne før har havt gode tænder. Setesdølens arbeide er tungt, og det gaar ofte paa helsen og livet løs, naar han om vinteren skal ind paa fjeldvidden 1O—30 km. for at hente «heihø». Er det en solskinsdag, resikerer han sneblindhed («snjoblinde ») med ledsagende smertelig øienbetændelse; er det snefog, taage eller storm, maa han udholde svære stra- badser for at bringe læsset hjem i det ofte meget ufremkomme- lige terræn; undertiden maa han, vaad af sved, overnatte i en «høibu» underveis. Mangen gang paadrager han sig derved en gigtfeber eller lungebetændelse. Tømmerflødningen i elvene med- fører ogsaa fare for helbreden under vadningen i det kolde vand, foruden at ulykker ogsaa let kan indtræffe under dette arbeide. Konerne giver sine børn die i 2 a 3, ja op til 12 aar i den tro, at de derved forhindrer nyt svangerskab. Diegivning og nyt svangerskab gaar i ét; organismen faar ingen hvile og udslides i faa aar. Konernes madstel er snart gjort, da det er saa yderst enkelt. Det indskrænker sig til at «sjoe kaffi», «reie graut» og «bake fladt brau», men til det sidste bruges ofte leiet hjælp. Kreaturstellet hviler ogsaa paa kvinderne; de maaker og bærer selv (ialfald de fattige, og det er de fleste) en mængde «vasfærer» til fjøset. Saa spinder, strikker og syr de familiens klæder. De har aldrig ro eller rist eller en af skik og brug lov- hjemlet hvilestund. Mændene har ialfald i 8 dage før slaatte- tiden i «haaballen» en fuldstændig ferie og oftere indimellem ellers ogsaa. Men de kan ikke forestille sig, at «et kvende» med sit forholdsvis lettere arbeide kan behøve nogen hvile. Radesyge har hjemsøgt Ottras dalføre. I Hornnes ved en bugt af Breiflaavatn ligger levning af grundmuren til «doktorgaren», hvor en doktor siges at have boet i det l7de aarhundrede. Setesdølerne siger, at doktoreni Hornnes skulde bekjæmpe radesygen, der var værst i dalens ytre bygder. I Birkenes herred lider de fleste unge piger af blegsot. Kvinder i 4O—aarsalderen viser ofte blodfattigdom, og disse kvinder er næsten alle neurastheniske. I Aamli l(eged“istrikt er ogsaa anæmiske tilstande og kroniske gastriter almindelige. Levemaaden er bleven mindre god i de senere aar, idet melken efter oprettelsen af meierier leveres til disse, og det smør, de fabrikerer, gaar til byerne; befolkningen faar saa den sepa-