38 NEDENES AnT. 1igst, at de i lighed med de grønlandske isfjorde gik længer ud end til den grændse for indlandsisen, der afmærkes ved raet. Skuringsstribernes retning i Nedenes amt er i regelen lod- ret paa raets eller endemorænens retning, og det vil sige hoved- sagelig imod sydsydøst eller i den retning, hvori landet i det hele og store falder af. Da der tidligere har været et afsnit af istiden, da ismasserne fyldte Skageraks bækken, og da isen søgte ud langs den norske kyst, saa har vel de ældre skuringsmærker for raets dannelse gaaet mod sydvest langs kysten i den retning, hvori blokkene er flyttede fra Larviks Omegn og fra Kristianiafjordens omgivelser til kysten af Nedenes og videre. Det vil nemlig let sees, at den af skuringsstriberne angivne retning mod sydøst ikke kan føre en blok fra Fredriskværn til øen Maalen f. eks. Paa den anden side kan disse blokke neppe antages at være ført med isbjerge langs kysten; thi de optræder som bestanddele i endemorænen eller raet og det undertiden som ikke sjeldne bestanddele i raet. Overhovedet kan retningen af isens bevæ- gelse ikke forudsættes altid at have været den samme, og hvis Skagerak i sin tid var fyldt med ismasser fra Sverige og FinIand, som bevægede sig mod sydvest, saa har dette havt sin indfly- delse paa bevægelsen langs kysten. De skuringsstriber, som vi nu iagttager, er de, som er efter- ladte af de sidste ismasser fra ratiden, og deres retning kan være forskjellig fra de ældre skuringsstribers retning. Der er ogsaa langs amtɔts kyst endel sunde, som Tromø- sundet, hvis retning er den, som svarer til en bevægelse af isen mod sydvest, og det er ikke sjelden, at de sidste skuringsmærker gaar lodret paa deslige sundes længderetning. Foruden raerne og moræner, som ovenfor er nævnt, op- træder i amtet løse afleininger af forskjellig beskaffenhed. Glacial aur eller stene med lerholdig sand er ikke sjelden i forsænknin- gerne; videre optræder i dalene elvenes afleininger som sand og rullede stene. I det hele kan det siges, at sanden aftager i finhed opover langs Ottra, saa at større stene optræder foran Byglandsfjorden end ved Kristiansand. Stîg1lî1lg0Il af la11(let. I forhistorisk tid har det faste land steget i Nedenes amt, som andre steder i Norge. Beviserne her- for er blandt andet de sjøskjæl og andre levninger af havdyr, som findes over den nuværende havstand under saadanne o1n- stændigheder, at der ikke kan reises tvil om, at der engang har været havbund, hvor de 11ll ligger. Landet her i Nedenes har dog ikke været sænket saa dybt som landet f. eks. i Kristianiadalen, der til en tid har ligget
