BEFoI.1(N1NG. — 459 I de vestligste kystbygder af Øst-Agder nærmer befolkningen sig mest til de vestagderske; der er intet skarpt skille ved amts- grændsen og ingen folketypegrændse ved kysten; overgangen er sukcessiv; befolkningen er væsentlig den samme, kun tilsat med østnorske folkeelementer med længere skalleformer. I Sand og Landvig og Fjære thinglag er middelindexen endnu kortskallet, de danner overgangsleddet mellem amterne; men denne lille kystrand bliver efterhaanden smalere og smalere, og omtrent fra omegnen af Arendal er allerede middelindexen gaaet over til at blive mesocefal. Vel danner endnu kortskallerne en betragtelig del af befolk- ningen, saaledes i Øiestad herred endnu 5O pct., men middel- indexen bliver ikke destomindre mellemskallernes, da graden af langskallethed er saa stærk, at den neutraliserer antallet af kort- skaller. Ligesom i Vest-Agder synker ogsaa antallet af kortskaller i kystbygderne jevnt, eftersom“man kommer østover, fra 61.1 pct. i Landvig og Fjære til 46.6 pct. i Søndeled ved amtsgrændsen i øst; i gjennemsnit ud ør de i kystbygderne 45 pct. af befolkningen. Det samme sker her, som iVest-Agder, kortskallerne aftager i regelen i retningen fra kysten og indover; enkelte indlands- bygder kan vistnok have et lige stort antal kortskaller som kysten, men det hører til undtagelserne. Kystbygderne frembyder ikke særegenheder, Som er nærmere omtale værd. I Dybvaag og Flosta er legemshøiden ikke stor, og befolkningen er svag; paa enkelte af øerne (Sandø) er saa mange ægteskaber mellem slægtninge, at befolkningen synes at have taget skade deraf. ’ Byen Arendal viser intet karakteristiskt; befolkningen er stærkt opblandet med tilflyttere fra de omgivende kyst— og landdistrikter, og der er kun faa af ren byrace. Som vore øvrige norske byer danner den et tro sidestykke til de omgivende bygder; der er samme procent af skalleformer, kanske noget flere mellemskaller end sædvanligt langs kysten her (50 pct.). Indlandsbygderne kommer i almindelighed ikke kysten nær- mere end ca. 1 a 2 mil. og har paa nogle faa undtagelser nær gjennemsnitlig under 40 pct. kortskaller; de øverste bygder, Setes- dalen og Aamli, skal omtales for sig. Raabygdelagets navn synes P. A. Munch at ville aflede af folkenavnet roger eller ryger, og det skulde være den del af Øst-Agder, som fortrinsvis var bebygget af ryger. Prof S. Bugge afleder ordet af rö, ɔ: en vraa, krog, og raa- byggerne skulde have navn af bostedets afsides beliggenhed. Hos indlandsfolket er, i modsætning til kystens folk,—skalle-
