34 NE1)ENES AMT. sætter op i det arendalske grubefelt paa mange steder, snart som svævende ga1nge, snart sværmende i alle retninger og gjennem- bryder saavel leiestederne som skiferne. Ved de arendalske gruber optræder disse gange f. eks. i Tæ“lZjørnsbu 1eiested. Nogle af de bekjendte mineralier fra grubehalderne hører kun hjemme i disse gange, nemlig orthoklas, Zirkon og titanit. Apatitførende hornblendegange optræderi Søndeled, Gjerstad, Vegaarsheien og F roland. Augitporfyr i gange optræder i feltet ved Neskilen. De lig- ger som leier følgende lagene; men der er ogsaa eksempler paa, at de skjærer over lagene og bryder ind.mellem andre lag. Massen er mørk, dels med tydelig porfyrstruktur, dels uden saadan, kun som tæt sten. Der er hyppige overskjæringer mellem flere af disse bergarter, der alle er yngre end de lag af grundfjeldet, hvori de optræder. Ved den nye vei øst for Tv(—desfrand er en diabasgang, 10 m. mægtig. Ved Bøilefoss paa elvens østside ved dammen er 2 gange af rombeporfyr, den ene en god meter mægtig„ den anden 10 m. mægtig Granatsten og augitsten optræder ved Arendals jernforekom- ster og er den bergart, som jernmalmene ofte følger. Denne granatsten bestaar af granat, ofte opblandet med augit; granaten er ofte den varietet, som kaldes kolofonit, og augiten den varie- tet, som kaldes kokkolit, derhos kommer ogsaa kalkspat til. Om a1dersforholdet mellem de nævnte bergarter oplyses, at gneisgraniten og graniten er ældre end hornblendegraniten og amfiboliten. Pegmatitgangene er ogsaa yngre end gneisgraniten, og augitporfyren igjen yngre end disse. I selve granatstenen eller augitstenen er igjen magnetjern- stenen samlet. Denne granatsten er gammel. Den gjennemsættes af pegmatitgranit, hornblendegranit og augitporfyr. De mange miner-alie1—, som sees i alle samlinger under navnet fra Arendal, optræder paa forskjellige leieste(ler, idet granatst-enen eller gangstenen fører sine, de yngre gange igjen sine. Grundfjeldet omkring Tvedestrand indeholder hist og her meget glimmerrige lag, der dels er glimmerskifer, som ofte næsten intet andet indeholder end mindre eller større glimmerblade. I de meget glimmerrige gneispartier forekommer dichroit ind- vokset, paa enkelte steder ledsaget af hvid kvarts, meget vakker almandin og krystal1er af en titanjernsten. I8tide11. De ismasser, som under istiden ophobede sig over Norge og vore nabolande, strakte sig en tid over hele det nord- lige Europa.
