42O NEDl-2NES AMT. n1as-dag, naar deres navne blev opraabte; men forøvrigt blev de boende der, de havde slaaet sig ned. Men denne omgaae1se af den kongelige befaling blev forbudt ved et nyt reskript. I 1688 kom det da virkelig ogsaa dertil, at omtrent 5O bor- gere tog bopæl i byen. Da alt dette imidlertid ikke formaaede at ophjælpe byen, begyndte regjeringen lidt efter lidt at unddrage den de forskjellige store begunstigelser. Ved privilegier under 1ste marts l69O fik byen vistnok toldfrihed i 1O aar for alle varer indførte i egne skibe, men paa samme tid indrømmedes der de omliggende ladesteder, som ikke vilde lade sig underkue, en vis ret til at bestaa. Alle udenbys borgere fik nemlig lov til at blive boende i sine huse ved toldstederne, mod at de betalte halvdelen af de byrder, som paahvilede Kristiansands borgere, samt desuden erlagde 2 pet. af alle udførselsvarer til vedligehol- delse af Kristiansands kirke, raadhus og hospital. Fra nu af unddrog regjeringen Kristianssand mere og mere sin sær-lige be- skyttelse, og efterat de sidste forrettigheder, som var den ind- rømmet, udløb med det 17de aarhundrede, overlodes byen til sig selv. Et godt stykke ind i det 18de aarhundrede laa byen i stri- digheder med de toldsteder og nabobyer, som efterhaanden til- kjæmpede sig kjøbstadsrettigheder. Blandt de hande1ssteder, som ved Kristiansands privilegier hemmedes i sin opkomst eller truedes med undergang, var lade- stederne Arenda1, Østerrisør, Mandal og Flekkefjord de, som kom til at lide mest. Allerede før midten af det 16de aarhundrede var der i Arendal handelsrørelse, navnlig ved trælastudskibning. Dai 1662 flere af de smaa handelssteder inden Kristiansands distrikt skulde nedlægges, blev Østerrisør og Arendal undtagne, idet de skulde beholdes som udskibningssteder for trælaSt. Arendals indvaaner(1 drev sin handel og skibSfart, indtil kristiansandensernes misun- delse fik udvirket nye privilegier af 16de juni 1686, hvorefter Arendals, Østerrisørs, Mandals og Flekkefjords indvaanere straks skulde flytte ind til Kristiansand eller give dobbelt ska-t og kon- sumtion samt være berøvede sin del i Kristiansands privilegier. l)a disse bestemmelser blev gjentaget senere, flyttede en del af Aren(lals indbyggere, medens andre opgav sit borgerskab i Kri- stianssand fremfor at forlade hus og hjem. Ved Kristiansands privilogier af 1ste marts 169O blev det tilladt indbyggerne af Arendal og Østerrisør med deres descendenter at bo paa disse stedor, dog maatte ingen anden nedsætte sig der og ingen nye huse opføres paa stedet. Paa samme tid blev det tilladt borgere af Arendal og Østerrisør at sælge sin trælast til hvem, de vilde, og paa egne skibe at indføre korn og andre indenlandske varer
