Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/431

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

418 NEDENES AMT. Arendals vasdrag betaltes den samme dimension paa en langt kortere afstand fra byen med kr. 8.40 til 12 kr. 10 alen og l2 tommers furu betales i Glomn1endalen med mindst 48 kr., medens den samme dimension iNisservatn, 9—l3 mil fra Arendal, i det høieste og kun ved konkurrancen med Skiens kjøbmænd be- taltes med 24 kr. Tømmerpriserne i Arendals opland holdt sig i gjennemsnit paa Vis af størrelsen paa andre kanter af landet. Naar en tømmerhandler i Drammens vasdrag kjøbte tømmer 24 fod og 10 tommer top for 26 kr. tylvten og tjente godt paa denne handel, saa skulde man tro, at en tømmerhandler i Aren- dal, som kjøbte samme last for 12 kr. tylvten, vilde faa en ublu gevinst, særlig da han desuden tjente meget paa de varer, som bønderne maatte tage istedetfor kontanter. Her er imidlertid at erindre, at den last, som Arendals kjøb- mænd fik, var 3—5 aar gammel, hvilket trak renter paa ind- kjøbspriserne og bevirkede, at lasten, naar den kom ned, var sprukken, halvraadden i yten og neppe i mange tilfælde af den beskaffenhed, at første sort hollandske bjæ1ker deraf kunde til- virkes. En stor del tømmer gik tilbunds paa veien, og en stor del blev liggende igjen paa det tørre i tvere1vene som gammel, raadden braateved. De, for hvis regning flødningen udførtes, kunde eller vilde ikke skaffe lasten hurtigere frem end det skede; samtlige nyhe- gyndere i trælasthandelen kunde ikke staa sig paa at drive last i et vasdrag, hvor man maatte lægge hænderne i skjødet 4—5 aar, efterat indkjøb og pengeudlæg var gjort, og indtil man fik noget igjen. Enhver frygtede for at vove sig ind i denne han- del, og mangen en, der af ubekjendtSkab til forholdene og tvi- lende om muligheden af saadan sendrægtighed engang havde kjøbt last eller skoge i Arendals opland, forledet dertil af de lave priser, søgte næste gang til andre kanter af landet for at gjøre sine penge og kundskaber frugtbringende. Hertil kom, at det var vanskeligere at faa tomter og huggepladse i Arendal end paa alle andre steder. Saaledes blev den gamle stok af kjøbmænd eneraadende; de kunde dominere bønderne i længden og var fritaget for, at yngre mænd skulde komme ind og skrue p1—iserne op. Efterat elven er reguleret og oprenset og forsynet med slippe- damme, lændser etc., og efterat flødningsarbeidet har faaet regler, faste folk og opsyn, er man kommet saa vidt, at lasten ikke bliver henliggende i aarevis i vasdragene, men kommer frem i rimelig tid og uden de tidligere uforholdsmæssige tab ved brud og op- flisning i fossestupene eller synkning. Trælasten i Arendals vasdrag er i de senere aar betalt med