396 NEDENES AMT. aarhundrede for en stor del træbare og trængte en stadig ind- førsel af trælast, især egnene omkring Elbens munding og Neder- landene. Disse lande fik tømmer til skibs— og husebygning o. s. v. dels fra Østersjølandene (Riga, DanZig o. s. v.) og dels fra Norge. I aaret 1296 fik Hamburgs borgere ret til frit at indlade trælast og andre varer i sine skibe mod at erlægge et talentum .farine i told. I optegnelsen om Briigges handel i det 13de aarhundrede nævnes ogsaa trælast som en udførselsartikel fra Norge. England trængte en stadig indførsel af tømmer af furu og gran, som var lettere at behandle end den engelske ek. Allerede Henrik III brugte norske furubord til paneling i sine slotte. Til byggeforetagender trængte hele England norsk tømmer-, som engel- ske aktstykker viser. En kjøbmand i den lille by Holcham i Norfolk sluttede i l303 kontrakt med en norsk kjøbmand om, at denne skulde levere ham en ladning tømmer af en vis længde og bredde til en værdi af l47 S S d. Vaaren 1337 seilede et skib Alianore fra Great Yarmouth til Norge for at hente maste- tømmer (mast(‘s). Efter de engelske toldruller blev der mellem 5te februar 1803 og l9de mai l304 indført for omkring 20O S tømmer fra Norge til Lynn, d. e. omtrent 1Zä af den samlede norske indførse1. Mange skibe kom blot med træ1ast. ’l’il Hull og Ravensworth synes trælastimporten at have været forholdsvis endnu betydeligere. I det hele har indførselen til disse to byer væsentlig bestaaet i tømmer og fisk (især sild ude fra bankerne i Nordsjøen). Haakon V’s retterbod af 1306 forbyder udlændinger at kjøbe -(sperrur, borðviðr ()Öa rapta» andetsteds end i byerne, og dette er det første sted, hvor der omtales udførsel af forædlet trælast. Borðviðr er det kløvede og tilvirkede træprodukt som handels- vare, planker, battens og bord i nutidens sprog. Spør-ra betegner den firhugne tømmerstok. Raptr vil sige en spire, træstamme af ringe tykkelse; i samme betydning bruges ogsaa sp1’ra. Desuden omtales flatviðr eller .flalviðr og planka, planke, fjæl. I de engelske toldruller omtales der endnu flere slags for- ædlet norsk trævare, saa man kjendte allerede i middelalderen mange slags forædlet trælast. I løbet af det l4de aarhundrede ti1tog vistnok tømmerud- førselen, eftersom nederlæudernes handel voksede Thi dette land trængte fremfor noget andet i Nordeuropa til at indføre trælast. Endel af tømmeret flødedes vistnok fra det indre af Tyskland nedover Rhinen og Yssel. Men det meste kom vel fra Øster- sjøeu og især fra Norge. Af byen Deventers regnskabsbøger sees, at byen kjøbte master
