386 NEDENES AM‘l’. besøgte markedet paa Brennøerne (Gøtaelven), traf han en kjøb- mand ved navn Gille En dag, fortæller sagaen, saa Høskuld et præg-tigt telt, som tilhørte en mand ved navn Gille gerZki eller den russiske, fordi han drev handel paa Rusland. Høsknld sagde. at han ofte havde hørt ham omtale som en af de rigeste mænd i kjøbmæn(lenes samfund (sem im-dit h(2fðu i kaupmannal()gum). Denne opfatning af kjøb1nanden som en egen stand tilhører vist- nok en senere tid, da sagaen blev nedskrevet. Men paa de store markeder har der vistnok samlet sig ogsaa virkelige kjøbmænd, som slog sine telte op og solgte klæder, s1nykker, kostbare vaaben og alskens varer, som de havde hentet fra fjerne lande I Olav den helliges saga nævnes der flere virkelige kjøbmænd ’I’orarin N(:j)“o(Zssøn, som førte den blinde kong Rørek til Island, var en islænding af ringe byrd, men han havde forstaaet at skaffe sig formue paa handelsreiser. Han var en stor farmand og opholdt sig længe udenlands. En anden stor kjøbmand paa Olav den helliges tid var Gudleik den russiske. Han stammede fra Agder. Han var farmand, en rig kjøbmand, som foretog handelsreiser til forskjellige lande. Han drog ofte til Gardarike og kaldtes derfor den russiske. Omkring 1300 synes stormændene at være blevet for for- nemme til Selv at reise i kjøbfærd. De eiede nok skibe, men leiede dem ud til andre Den ældste norske handelsplads var Skiringssal ved Viks- fjorden ikke langt fra Larvik. En gaard ved navn Ka“pang (d. e. kjøbstad) minder endnu om stedet. 7lmsberg, hvis ældste historie ikke kjende-s, har været en gammel markedsplads, som fik betydning, da Bjørn Farmand ned- satte sig der. Ved kongesædets flytning til Tønsberg fra Ski- ringssal forfaldt dette sidste sted. I den ældste tid før vikingetogene gik al handel og al for- bindelse mellem Norge og udlandet mod syd. over Danmark og Tyskland Gamle jordfund fra den ældre jernalder baade paa Østlandet og Vestlandet viser hen til en gammel forbindelse mod syd. Jæderen stod efter O. Rygh i ældgammel forbindelse med Dan- mark, men især synes Østlandet at have staaet i livlig forbin- delse med Danmark, og paa Østlandet laa de ældste handels- pladse, Skiringssal. senere Tønsberg og Sarpsborg. Med Vikingetiden begyndte seiladsen paa de britiske øer. Helt fra vikingetogenes begyndelse og til hanseaterne paa Sverres tid begyndte at komme til landet, var englænderne om- trent de eneste fremmede, som drev handel her. Saalænge nord- mændene selv drev handel paa-udlandet, seilede de til de britiske øer, men kun sjelden til Tyskland eller Nederlandene
