34O NEnEN1—:S AMT“. jernværksdriften. I samme aar byggedes en ny masovn af mo- derne konstruktion. Trækullene, hvortil benyttes top og andet skogaffald, faaes mest af egne skoge; bl. a. benyttes ogsaa dertil baghun og andet affald fra et mindre sagbrug, som drives paa eiendommen; men tilgangen paa kul er ikke tilstrækkelig til at holde masovnen i drift i mere end en del af aaret, hvilket i høi grad vanskelig- gjør en økonomisk drift. Jernmalmen har værket nu i mange aar hentet fra egen grube, Klaa(leborg, ved Arendal. Efter at være knust røStes malmen i røstovnen, som ophe(les af gaS fra masovnen. Denne sidste paasættes malm og kul i vekslende lag ved automatiske transportører. Rujernet fra masovnen bliver først smeltet (“fersket) i saa- kaldte Lancashire-ovne, hvorved kulstofmængden aftager i jernet, og det bliver mygt, smi(lbart jern. Dette jern sVeises under hammer eller i valseVærk til Stangjern. For at omgjøre dette bløde jern til «blemmestaal» pakkes stængerne sammen med km1st trækul for —“(cementering», som be- staar i en opglødning, men ikke smeItning; under denne proces, Som varer i ca. 1O døgn, optager jernet atter en del kulstof,.fra V2 pct. til 2 pct. I)er indsættes paa en gang i glødeovnen 3O til 4O tons jern. Alt efter sin plads og sin art optager stængerne under processen mere eller mindre kulstof. Efter den bestemmelse, som det færdige staal skal have, maa man benytte staal af forskjellig kulgebalt, og naar stæn- gerne er afkjølet, bliver de slaaet i stykker, og dels efter brud- dets udseende, dels ad kemisk vei bliver de forskjellige stykker derpaa sorteret. 0pvarmningen af eementeringsovnen sker udelukkende ved hjælp af sagfliS og andet skogaffald. Det saaledes erholdte blemmestaaI har sit navn deraf, at der paa stængernes overflade opstaar større eller mindre blemmer.“ Dette halvprodukt, der er meget sprødt,„ bliver opslaaet i smaa biter, som paasættes i smeltedigler, der rummer fra 20 til 25 kg.,’og som indsættes i en saakaldt Siemens SmGll)eOVll, i en intens hede. Efter den bestemte tid, der varierer efter den art staal, som skal fremstil1es, tages diglerne op ved hjælp af tænger, og den flydende masse heldes i former; staalstykkerne, (“ingots 1—=, faar forskjellig størrelse efter det øiemed, hvortil staa1et skal anvendes Den største vanskelighed i staalfabrikationen er støbningen af tætte ingots (uden blærer i godset). Det er af stor Vigtighed
